Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.
Klik for quiz
Begrebet VENSTREHÅNDETHED og dets historik
I samlingen her omtales "tilbøjeligheden til at bruge venstre hånd i stedet for højre" indtil 1967 som "kejthåndethed", som i vor tids sprogpuritanisme af nogle betragtes som et skældsord.
Udvalgte leksikonartikler om begrebet VENSTREHÅNDETHED
Det tidligste leksikon med en artikel om venstrehåndethed er Salmonsens fra 1915. Allerede her er der fokus på hjernehalvdele og talecentre.
Fra Nordisk Konversations Leksikon fra 1960 og frem pointeres, at det skulle være skadeligt at tvinge venstrehåndede børn til fx at skrive med højre hånd.
Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel VENSTREHÅNDET er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.
Yderligere er der link til artiklen VENSTREHÅNDET under portalen lex.dk.
¤
1892-1899, Allers Illustrerede Konversationsleksikon
¤
1893-1911, Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi
¤
1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
¤
1916-1924, Store Nordiske Konversations Leksikon
¤
1933-1937, Illustreret dansk Konversationsleksikon
¤
1949, Den nye Salmonsen, A-Å
¤
1960-1964, Nordisk Konversations Leksikon
¤
1967, Hirschsprungs konversationsleksikon
¤
1972-1981, Lademanns leksikon
¤
1982-1988, Lademann
¤
1985, Gyldendal tobinds leksikon
¤
1997, Lademanns Multimedia Leksikon
*
2010, Wikipedia, den frie encyklopædi
*
Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
~
Aktuelt, lex.dk
Allers Illustrerede Konversationsleksikon, 1892-1899
[ ingen artikel ]
Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911
[ ingen artikel ]
Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930
Kejthaandethed, De fleste Mennesker har fra Fødselen en uvilkaarlig Tilbøjelighed til fortrinsvis at anvende højre Haand; i Sammenhæng hermed er Muskulaturen paa højre Arm kraftigere udviklet end paa venstre. Hos nogle Individer er imidlertid venstre Haand den, der er bedst egnet til Brug, især til alle komplicerede Handlinger, og disse Individer kaldes Kejthaandede. Svarende hertil finder man, at hos Normale er venstre Hjernehalvdel, hvorfra Nervebanerne til højre Arm og Ben udgaar, den bedst udviklede; bl. a. ligger Talecentret i venstre Hjernehalvdel. Hos Kejthaandede ligger derimod Talecentret i højre Hjernehalvdel, som er den bedst udviklede.
K. H. K.
Store Nordiske Konversations Leksikon, 1916-1924
[ ingen artikel ]
Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937
Kejthaandethed, Ejendommelighed hos nogle faa Procent af Menneskeheden, visende sig ved, at venstre Haand naturligst bruges frem for højre.
Den nye Salmonsen, A-Å, 1949
kejthåndethed, tilbøjelighed til at bruge venstre hånd i stedet for højre; skyldes antagelig medfødt ejendommelighed i hjernens bygning.
Nordisk Konversations Leksikon, 1960-1964
kejthåndethed, vil sige, at venstre hånd naturligt bruges frem for højre. Står muligvis i forbindelse med en ombytning af højre- og venstresidige centrer i hjernen; i hvert fald er talecentret, som hos normale findes i hjernens venstre halvdel, uviklet i højre hjernehalvdel hos kejthåndede. Kejthåndethed er ingen abnormitet; såkaldt rethåndede, det vil sige sådanne, som naturligt foretrinsvis bruger højre hånd, har lige så store vanskeligheder ved at bruge venstre hånd, som kejthåndede har ved at bruge højre hånd. Tvangsmæssige forsøg på at ændre kejthåndethed til rethåndethed, f.eks. i skolens skriveundervisning, må betragtes som meget uheldige og forekommer næppe mere.
Hirschsprungs konversationsleksikon, 1967
kejthåndethed: medfødt tilbøjelighed til at anvende venstre hånd i situationer hvor de fleste anvender højre hånd. Godt 5 % er kejthåndede. Man bør normalt ikke tvinge kejthåndede børn til at foretrække højre hånd.
Lademanns leksikon, 1972-1981
venstrehåndethed: en anden betegnelse for kejthåndethed.
, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '
kejthåndethed: kejthåndethed; tilbøjelighed til at anvende venstre hånd i situationer, hvor de fleste anvender højre hånd. Godt 5 % er kejthåndede; ifølge amerikanske undersøgelser findes tilbøjeligheden endog hos 12 %, men mange af dem tilpasser sig uden vanskelighed i den tidlige barnealder til en verden, hvor omgangsformer og redskaber er højrehåndede. Man bør imidlertrid ikke tvinge kejthåndede børn til at foretrække højre hånd, idet en kunstig hæmning af tilbøjeligheden vides at kunne medføre psykologiske ulember, bl.a. stammen. Årsagen til venstrehåndethed er omtvistet; nogle mener, at den beror på et arveanlæg. Det vides, at højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen og omvendt, men ingen kan forklare, hvorfor den hjernehalvdel hos mennesker skulle være stærkere end den anden; aber bruger begge hænder lige godt.
Lademann, 1982-1988
venstrehåndethed: kejthåndethed; tilbøjeligheden til at anvende venstre hånd i situationer, hvor de fleste anvender højre hånd. Godt 5 % er venstrehåndede; ifølge amerikanske undersøgelser findes tilbøjeligheden endog hos 12 %; men mange af dem tilpasser sig uden vanskelighed i den tidlige barnealder til en verden, hvor omgangsformer og redskaber er højrehåndede. Årsagen til venstrehåndethed er omtvistet; nogle mener, at den beror på et arveanlæg. Det vides, at højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen og omvendt; men ingen kan forklare, hvorfor den hjernehalvdel hos mennesker skulle være stærkere end den anden; aber bruger begge hænder lige godt. Den teori har været fremsat, at venstrehåndethed beror pa den ene hjernehalvdels dominans: den venstre halvdel hos højrehåndede og den højre del hos venstrehåndede. Tidligere antog man, at en tvangsmæssig brug af højre hånd kunne medføre sprogvanskeligheder som stammen, læsebesvær o. lign., idet sprogcentret formodedes at ligge i den dominerende hjernehalvdel og at man således unaturligt ændrede dominansforholdene. Det har imidlertid vist sig, at sprogcentret også hos højrehåndede kan ligge i højre halvdel, og samtidig, at de postulerede sprogforstyrrelser har andre og mere komplicerede årsager. Tvangsmæssig ændring er dog yderst uhensigtsmæssig.
Gyldendal tobinds leksikon, 1985
kejthåndethed: medfødt egenskab tl bedst at kunne bruge venstre hånd. Cirka 5 % af alle mennesker menes at være mere eller mindre udpræget kejthåndede. Betegnelsen kejthåndethed er nu afløst af betegnelsen venstrehåndethed.
Lademanns Multimedia Leksikon, 1997
venstrehåndethed: kejthåndethed; tilbøjeligheden til at anvende venstre hånd i situationer, hvor de fleste anvender højre hånd. Godt 5 % er venstrehåndede; ifølge amerikanske undersøgelser findes tilbøjeligheden endog hos 12 %; men mange af dem tilpasser sig uden vanskelighed i den tidlige barnealder til en verden, hvor omgangsformer og redskaber er højrehåndede. Årsagen til venstrehåndethed er omtvistet; nogle mener, at den beror på et arveanlæg. Det vides, at højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen og omvendt; men ingen kan forklare, hvorfor den hjernehalvdel hos mennesker skulle være stærkere end den anden; aber bruger begge hænder lige godt. Den teori har været fremsat, at venstrehåndethed beror på den ene hjernehalvdels dominans: den venstre halvdel hos højrehåndede og den højre del hos venstrehåndede. Tidligere antog man, at en tvangsmæssig brug af højre hånd kunne medføre sprogvanskeligheder som stammen, læsebesvær o.lign., idet sprogcentret formodedes at ligge i den dominerende hjernehalvdel og at man således unaturligt ændrede dominansforholdene. Det har imidlertid vist sig, at sprogcentret også hos højrehåndede kan ligge i højre halvdel, og samtidig, at de postulerede sprogforstyrrelser har andre og mere komplicerede årsager. Tvangsmæssig ændring er dog yderst uhensigtsmæssig.
, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '
kejthåndethed: se venstrehåndethed.
Wikipedia, den frie encyklopædi, 23. marts 2010
Venstrehåndet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cirka 10 % af alle
mænd, og 8 % af alle
kvinder er
venstrehåndede. Det betyder at de fx foretrækker at skrive, kaste og spise med venstre hånd[1]. Venstrehåndede personer er normalt også
venstrefodede. Man ved ikke helt hvorfor nogen er venstrehåndede, men én
teori går ud på at det findes et gen som bestemmer at de fleste mennesker skal være
højrehåndede, og at 20 % af os fødes uden dette gen. Disse vil have 50 procents chance for at blive venstrehåndede. En anden teori går ud på, at
stress hos moren under
graviditeten kan føre til at barnet bliver venstrehåndet.
vNogen mener at venstrehåndede er mere udsatte for
sygdomme end højrehåndede, men at venstrehåndede til gengæld er mere
kreative, og oftere har kunstneriske
talenter.[Kilde mangler] Dette har sammenhæng med hvilken hjernehalvdel som er mest aktiv. Hvis du gør mange bevægelser med venstre kropshalvdel (eks. skrive), vil højre hjernehalvdel være i størst aktivitet, og modsat. De to hjernehalvdele har ansvaret for forskellige opgaver og derfor vil venstrehåndede og højrehåndede have øget hjerneaktivitet i modsatte hjernehalvdele og derfor kunne have forskellige talenter.
Selvom venstrehåndede udgør mindre end 10 procent af befolkningen, har fem af de sidste syv amerikanske præsidenter været venstrehåndede:
Gerald Ford,
Ronald Reagan,
George H.W. Bush,
Bill Clinton og
Barack Obama. Barack Obama's modstander i 2008-valgkampen, John McCain, er også venstrehåndet[2]. Også
Osama Bin Laden er venstrehåndet.
Kejthåndethed
Da venstrehåndede er en minoritet i en højrehåndet verden blev de før i tiden tvunget til at skrive med den "rigtige" hånd i skolen.
På engelsk hedder "højre"
right (rigtig), på tysk
recht (ret, rigtig) og på fransk
droit (ret, retfærdig, oprigtig).
Det latinske ord for venstre betyder ond/truende på engelsk (sinister).
På engelsk hedder "venstrehåndet"
left-handed (kejtet, klodset, uheldig) og venstre på fransk er
gauche (kluntet, klodset).
En fyrste eller konges ægteskab med en borgerlig, uden arverettigheder for børnene hedder en vielse til venstre hånd. Dårligt håndværk kaldes venstrehåndsarbejde.
Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel
Venstrehåndet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
lex.dk, aktuel
menighedsråd
Den Store Danske