INFLATIONbegrebet fra 1890'erne til nu

Quiz – INFLATION

Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.


Klik for quiz





Begrebet INFLATION og dets historik

Ordet inflation har radikalt skiftet betygning gennem årene. Til at begynde med betød det slet og ret en forøgelse af pengemængden. Siden har det skiftet betydning til en konsekvens af en forøgelse arf pengemængden, nemlig et øget prisniveau. Skiftet i betydning sket groft sagt henover Anden Verdenskrig.


Udvalgte leksikonartikler om begrebet INFLATION

I denne samling af leksikonartikler optræder opslaget inflation slet ikke i det ældste leksikon, og sin første optræden kan siges at ske med opslaget inflationister, som altså er mennesker, der går ind for inflation, kan man lidt groft sige, for der var snarere tale om, at de var imod delflation, skønt også den måde at udtrykke det på, et en tilnærmelse.

I øvrigt er leksikonnernes opslag om deflation i mange tilfælde også gengivet her.

Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel INFLATION er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.

Yderligere er der link til artiklen INFLATION under portalen lex.dk.


  ¤   1892-1899, Allers Illustrerede Konversationsleksikon
  ¤  1893-1911, Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi
  ¤  1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
  ¤  1933-1937, Illustreret dansk Konversationsleksikon
  ¤  1949, Den nye Salmonsen, A-Å
  ¤  1967, Hirschsprungs konversationsleksikon
  ¤  1972-1981, Lademanns leksikon
  ¤  1982-1988, Lademann
  ¤  1985, Gyldendal tobinds leksikon
  ¤  1997, Lademanns Multimedia Leksikon
  *   2003, Wikipedia, den frie encyklopædi
  *  Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
  ~  Aktuelt, lex.dk




Allers Illustrerede Konversationsleksikon, 1892-1899

[ ingen artikel ]


Til menuen




Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911

[ ingen artikel ]

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Inflationister kaldes det Parti i de nordamerikanske Fristater, som modsatte sig Inddragningen af de i Anledning af Borgerkrigen udstedte Papirspenge og til Dels holdt paa Udstedelsen af flere. Den yderste Fløj forlangte endogsaa Udstedelsen af saa mange Papirspenge, at hele den konsoliderede Statsgæld — over 2000 Milloner Dollars — kunde afbetales dermed. Partiets Navn stammer fra, at en Overfyldning af Markedet med Papirspenge kaldes Inflation (»Oppustning«), medens Indskrænkning af deres Mængde betegnes som Kontraktion. Bevægelsens Oprindelse maa søges i den Nedgang i Priserne, som fulgte med den 1866 paabegyndte Inddragning af Papirspengene som en nødvendig Reaktion mod den Højde, hvortil Priserne vare drevne op ved den store Noteudstedelse. Bevægelsens Maal var altsaa at opretholde et højt Prisniveau ved Hjælp af en stor Udstedelse af uindløselige Sedler. Partiet kæmpede med vekslende Held indtil 1879, fra hvilket Aar Sedlernes Indløselighed har været fastholdt og Bevægelsen for Udstedelsen af uindløselige Sedler kan siges at have mistet sin Betydning. Fordringen om en Forøgelse af Omsætningsmidlerne har siden den Tid taget en anden Retning, idet den er bleven til Agitation for fri Sølvudmøntning eller Sedler, baserede paa Sølvindkøb, om end de egentlige Inflationister ogsaa af og til lade høre fra sig, og den fuldstændige Ophævelse af Statsnoter ikke har fundet Sted, idet der ifølge Lov af 1878 endnu cirkulerer — indløselige — Unionsnoter til Beløb af omtrent 347 Millioner Dollars.
E. M.

Til menuen




Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

Inflation, af det engelske Ord inflation (Oppustning), er under Verdenskrigen blevet det internationale Udtryk for Samfundenes Overfyldning med Kredit- og Betalingsmidler. Til Brug for den krigsførende Stats Udgifter optages Krigslaan eller udstedes Papirspenge langt ud over det normale Behov. Ved disse kunstige Midler faar Staten en næsten ubegrænset Købeevne, som sætter den i Stand til at tilegne sig Samfundets Beholdninger af Varer og dets Arbejdskraft. Men derved drives Prisniveauet i Vejret, og den civile Befolkning stilles over for en altomfattende Dyrtid. Jo mere Varemængden svinder ind, dels ved Produktionens Stagnation, dels ved Statens Opkøb, des højere stiger Prisniveauet, og følgelig tvinges Staten da efterhaanden til at forcere Udstedelsen af Betalingsmidler og Laan yderligere, Inflationen vokser altsaa. Denne Bevægelse smitter naturligvis fra Land til Land, thi naar Inflationen har drevet Varepriserne op i de eksporterende Lande, maa de importerende Lande betale de indførte Varer dyrere. Naar for Eksempel Raastoffer, Kul og Fragter stiger, fordyres Produktionen overalt i Verden. I hvert Land, der maa gribe til ekstraordinære Foranstaltninger under Krigssituationen, sker samtidig indefra en Forskydning mellem Udbud og Efterspørgsel, saaledes at Inflationen faar en dobbelt Tilskyndelse. Efterhaanden breder den derved foraarsagede Prisbevægelse sig til alle Vareomraader og Samfundsklasser og fører til Brydninger og Uligheder, der fremmer Spekulationen, Saa længe denne Bevægelse foregaar, føler Samfundet ofte et Velvære derved, idet der skabes en kunstig Aktivitet og i store Befolkningslag en Følelse af Rigdom. I det lange Løb hævner dog Inflationen sig og medfører en Reaktion, naar den abnorme Tilstand ophører. Saa snart Produktionen atter kommer i Gang, begynder Prisniveauet at dale, og Regeringerne skal til at indfri deres Krigsgæld; Inflation afløses af en Kontraktion eller Deflation, der i enhver Henseende danner en Modsætning til Inflation. En saadan Kontraktion indtraf for Eksempel 1874—94 efter den af den fransk-tyske Krig og den amerikanske Borgerkrig skabte Inflation. De mest kendte Inflations-Perioder opstod efter Amerikas Opdagelse, da Mængden af ædle Metaller i Europa forøgedes stærkt, under de langvarige Krige efter den franske Revolution samt under Verdenskrigen 1914-18.
C. Th.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Inflationister kaldes det Parti i de nordamerikanske Fristater, som modsatte sig Inddragningen af de i Anledning af Borgerkrigen udstedte Papirspenge og til Dels holdt paa Udstedelsen af flere. Den yderste Fløj forlangte endogsaa Udstedelsen af saa mange Papirspenge, at hele den konsoliderede Statsgæld — over 2000 Milloner Dollars — kunde afbetales dermed. Bevægelsens Maal var at opretholde et højt Prisniveau ved Hjælp af en stor Udstedelse af uindløselige Sedler. Partiet kæmpede med vekslende Held indtil 1879, fra hvilket Aar Sedlernes Indløselighed har været fastholdt og Bevægelsen for Udstedelsen af uindløselige Sedler kan siges at have mistet sin Betydning.
(E. M.) C. Th.

Til menuen




Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937

Inflation, Betegnelse for den økonomiske Tilstand, som fremkommer ved en Udvidelse af Kredit- og Betalingsmidlerne eller en Forringelse af Møntværdien. Der er almindeligvis tre Maader; hvorpaa en Stat kan skaffe sig yderligere Midler: ved Laan, ved Skatter og ved Inflation. Af disse tre Muligheder er det fristende at vælge den sidste: at sætte Seddelpressen i Gang og lade den trykke — gratis — Seddelpenge i Tusindtal. En øjeblikkelig Lettelse er Følgen af Inflation. Prisstigninger konstateres paa alle Felter — men naar Inflationen een Gang er begyndt, har den Tilbøjeliglied til at blive stærkere, idet der stadig behøves flere og flere Omsætningsmidler. Og naar først Guldindløseligheden er ophævet, kan Inflationen rulle frit og uhindret videre. I den nyeste Tid træffes Iflation i to Perioder: umiddelbart efter Verdenskrigen og i Aarene fra 1931-32. Nedenstaaende Tal illustrerer Inflationens Omfang efter Krigen: Og siden Verdenskrisens endelige Indtræden i 1931 har flere og flere Stater paany grebet til Inflation for at lette den økonomiske Depression. (Se ogsaa Deflation.)
K.KJ.Il.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Deflation, Betegnelse for den økonomiske Tilstand, som fremkommer ved en Indskrænkning af Kredit- og Betalingsmidlerne eller en Forøgelse af Møntværdien. Nedskæring af de offentlige Udgifter, Lønnedsættelser, Diskontoforhøjelse, Kreditrestriktioner, Formindskelse af den offentlige Gæld og af Seddelmængden eller direkte Bestræbelser for at hæve Valutakursen er Eksempler paa Foranstaltninger med en Deflation som Maal. Deflation er Modsætningen til Inflation (se denne) og vil ofte være fremkaldt af ØØnsket om eller Nødvendigheden a£ at modvirke eller ophæve Inflationens Følger. Danmark førte i Aarene 1925-27 en udpræget Deflationspolitik, medens Amerikas økonomiske Politik under Roosevelt fra 1933 er en systematisk Inflationspolitik. Spørgsmaalet, om en Økonomisk Krise (se denne) bedst overvindes ved deflatoriske eller inflatoriske Midler, er Genstand for megen Strid og kan kun besvares ud fra en nærmere Bedømmelse af krisens Natur.
L.E.

Til menuen




Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

inflation (latin: oppustning), i den almindelige opfattelse en meget stærk prisstigning som følge af for kraftig udvidelse af samfundets pengemængde i forhold til omsætningens behov, oftest for at udvide statsmagtens andel i samfundets købekraft, inflation har især fundet sted under og efter krige, hvor statsmagten har optaget store lån eller udstedt papirpenge for at dække sit behov for betalingsmidler. Hvis vedkommende land har guldfod, fører inflation som regel til dens ophævelse, fordi centralbanken ikke kan overholde sedlernes indløselighed, og landets guldbeholdning ellers vil strømme til lande med mindre udviklet inflation. Øgelsen af pengemængden og indtægterne, målt i penge, samtidig med nedgangen i mængden af forbrugsgoder fører til prisstigning, som reelt betyder en overflytning af købekraft fra befolkningen til statsmagten og fra rentemodtagere, lønmodtagere med flere til selvstændigt erhvervsdrivende. Forringelsen af pengeformuers reale værdi begunstiger debitorer (især staten) på bekostning af kreditorer. – Kreditinflation er en inflation, som især foregår gennem stærk udvidelse af bankkreditten, mens impulsen til en omkostningsinflation især udgår fra stadig stigende avancer, lønninger og andre produktionsomkostninger. Den modsatte udvikling kaldes deflation. De hidtil kraftigste inflationer er sket efter 1. Verdenskrig i Mellem-Europa og Rusland. I november 1923, da den tyske inflation standsedes, havde 4200 milliarder mark en værdi af 1 $. Under og efter 2. Verdenskrig er en vis, men (endnu) svagere inflation udviklet i de fleste lande.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

deflation (de- + flare, blæse), en økonomisk politik, som fører til nedsættelse af omkostningsniveauet (løn, priser osv.) – modsat inflation.

Til menuen




Hirschsprungs konversationsleksikon, 1967

infla'tion (latin: oppustning): som følge af en stærkere stigning i efterspørgslen, målt i penge, efter varer og tjenesteydelser end i udbudet heraf; dette kan skyldes stærke stigninger i lønninger eller avancer eller en stærk forøgelse af samfundets pengemængde, som for eksempel når en statsmagt under og efter en krig skaffer midler til sine forøgede udgifter ved at lade flere penge trykke. En kraftig inflation ramte Mellem-Europa, især Tyskland, under og efter 1. Verdenskrig. Danmark havde stærk inflation i årene før statsbankerotten 1813 og har tit siden haft mild inflatin. Inflations modsætning er deflation. – Overført bruges ordet inflation om sådanne overdrivelser i sproglig beskrivelse m.m., som fører til at der føles et lignende misforhold mellem beskrivelsen og det beskrevne, som mellem den ved økonomisk inflation forhøjede pris og den pågældende vare.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

defla'tion (latin): sænkning af prisniveau, især som følge af formindsket efterspørgsel af varer og tjenesteydelser. Modsat: inflation.

Til menuen




Lademanns leksikon, 1972-1981

inflation (latin): oppustning. I økonomisk sprogbrug en stærk, almindelig prisstigning, der fremkaldes af en forøgelse af den samlede efterspørgsel, regnet i penge, efter varer og tjenesteydelser og muliggøres ved en forøgelse af betalingsmidlernes mængde. Som følge af inflationen mindskes pengenes værdi. Herved forringes købekraften af f.eks. faste rente- og pensionsindtægter, ligesom værdien af f.eks. obligationer og indestående i pengeinstitutter mindskes. Såkaldt værdifaste aktiver som f.eks. fast ejendom og aktier bevarer i kraft af pris- og kursstigning deres værdi, mens byrden af pengemæssige gældsforpligtelser mindskes. Erhvervsdrivendes fortjeneste følger oftest med prisstigningerne opefter, og arbejdere, funktionærer og tjenestemænd er i kraft af dyrtidsreguleringen sikret en vis lønmæssig dækning for inflationens forringelse af pengeindtægternes købekraft. — En meget kraftig inflation oplevedes i Danmark i årene før statsbankerotten 1813, i bl.a. Tyskland efter 1. verdenskrig — endende med fuldstændig værdiløshed for penge — og i en række lande under og efter 2. verdenskrig, i Europa f.eks. Tyskland, Frankrig og Østeuropa, hvor betalingsmidlernes værdiforringelse førte til bl.a. en pengeombytning, således at 100 enheder af den gamle mønt ombyttedes med 1 enhed af den ny. En mild inflation, med 6—8 % årlige prisstigninger, oplevedes i bl.a. Danmark fra midten af 1960erne. En udvikling modsat inflation kaldes deflation; den gennemførtes i bl.a. Danmark i sidste halvdel af 1920rne med vanskeligheder for erhvervslivet som følge.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

deflation (latin): sænkning af prisniveau, især som følge af formindsket efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. Modsat inflation.

Til menuen




Lademann, 1982-1988

inflation (latin): oppustning. En stærk og almindelig prisstigning, fremkaldt af en forøgelse af den samlede efterspørgsel, regnet i penge, efter varer og tjenesteydelser. Muliggøres ved en forøgelse af betalingsmidlernes mængde. Inflationen mindsker pengenes værdi; herved forringes købekraften af f.eks. faste rente- og pensionsindtægter, ligesom værdien af obligationer og indestående i pengeinstitutter mindskes. Såkaldt værdifaste aktiver som fast ejendom og aktier bevarer i kraft af pris- og kursstigning deres værdi, mens byrden af pengemæssige gældsforpligtelser mindskes. De drhvervsdrivendes fortjeneste følger oftest med prisstigningerne opefter, og arbejdere, funktionærer og tjenestemænd har i kraft af dyrtidsreguleringen været sikret en vis lønmæssig dækning for inflationens forringelse af pengeindtægternes købekraft. Dyrtidsreguleringens sudpendering siden årsskiftet 1982/83 har gjort eventuel lønmæssig kompensation til et overenskomstspørgsmål. En meget kraftig inflation oplevedes i Danmark i årene før statsbankerotten 1813, i bl.a. Tyskland efter 1. verdenskrig og i en række lande under og efter 2. verdenskrig, i Europa f.eks. Finland, Frankrig samt Østeuropa, hvor betalingsmidlernes værdiforringelse førte til bl.a. en pengeombytning, således at 100 enheder af den gamle mønt ombyttedes med 1 enhed af den ny. I de senere år er noget lignede sket i bl.a. Island, Israel og sydamerikanske lande. En mild inflation, med 6—8 % årlige prisstigninger, oplevedes bl.a. i Danmark fra midten af 1960erne; en dobbeltså stærk inflation indtraf midt i 1970erne efter oliekrisen; men ved begyndelsen af 1980erne dæmpedes inflationen atter ned. En udvikling modsat inflation kaldes deflation; den gennemførtes i bl.a. Danmark i sidste halvdel af 1920rne med vanskeligheder for erhvervslivet som følge.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

deflation (latin): sænkning af prisniveau, især som følge af formindsket efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.

Til menuen




Gyldendal tobinds leksikon, 1985

inflation: opadgående ændring i det almindelige pris- og lønniveau. Efterspørgselsinflation fremkommer når den totale efterspørgsel i samfundet overstiger produktionen ved fuld beskæftigelse. Omkostningsinflation forekommer hvis lønningerne stiger stærkere end produktiviteten Se *deflation.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

deflation: almindeligt prisfald på grund af mindsket efterspørgsel til forbrug og/eller investering, modsat inflation.

Til menuen




Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

Inflation (latin): oppustning. En stærk og almindelig prisstigning, fremkaldt af en forøgelse af den samlede efterspørgsel, regnet i penge, efter varer og tjenesteydelser. Muliggøres ved en forøgelse af betalingsmidlernes mængde. Inflationen mindsker pengenes værdi; herved forringes købekraften af f.eks. faste rente- og pensionsindtægter, ligesom værdien af obligationer og indestående i pengeinstitutter mindskes. Såkaldt værdifaste aktiver som fast ejendom og aktier bevarer i kraft af pris- og kursstigning deres værdi, mens byrden af de pengemæssige gældsforpligtelser mindskes. De erhvervsdrivendes fortjeneste følger oftest med prisstigningerne opefter, mens lønmodtagernes indtægt indtil 1983 sikredes delvis gennem den automatiske dyrtidsregulering, som fulgte reguleringspristallet. En meget kraftig inflation oplevedes i Danmark i årene før statsbankerotten 1813, i bl.a. Tyskland efter 1. verdenskrig og i en række lande efter 2. verdenskrig, i Europa f.eks. Finland, Frankrig samt Ø-Europa, hvor betalingsmidlernes værdiforringelse førte til bl.a. en pengeombytning, således at 100 enheder af den gamle mønt ombyttedes med 1 enhed af den ny. I de senere år er noget lignende sket i bl.a. Island, Israel og sydamerikanske lande. En mild inflation, med 6-8 % årlige prisstigninger, oplevedes bl.a. i Danmark fra midten af 1960erne; en dobbelt så stærk inflation indtraf midt i 1970erne efter oliekrisen; men ved begyndelsen af 1980erne dæmpedes inflationen. Danmark har haft lavinflation i første halvdel af 1990erne, i 1993 1,2 %, i 1994 2,0 %, gennem 1995 1,8 %. Ved internationale sammenligninger skal ifølge en EU-forordning af 23. oktober anvendes "EU-harmoniserede forbrugerprisindeks"; dette viser for Danmark i 1995 en inflation på 2,2 %. En udvikling modsat inflation kaldes deflation; den gennemførtes i bl.a. Danmark i sidste halvdel af 1920rne med vanskeligheder for erhvervslivet som følge.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

deflation (latin): sænkning af prisniveau, især som følge af formindsket efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.



Wikipedia, den frie encyklopædi, 12. september 2003

Inflation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Møntforringelse, prisstigning.

Kilder/henvisninger
    * Lexopen

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Inflation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Inflation - Wikipedia, den frie encyklopædi

Til menuen




lex.dk, aktuel

Inflation
Den Store Danske

inflation – økonomisk proces | lex.dk – Den Store Danske

Til menuen