ABORTbegrebet fra 1890'erne til nu

Quiz – ABORT

Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.


Klik for quiz





Begrebet ABORT og dets historik

Når vi i dag bruger ordet abort, dækker det både over dels spontane, ufrivillige aborter, altså hvor noget går galt i en graviditet, som ender med udstødelse af det ikke levedygtige foster, dels såkaldt provokerede aborter, altså indgreb, hvor man med vilje afbryder et svangerskab og afslutter fosterets liv. Sådan var det ikke tidligere. Leksikonnerne afslører, at indtil omkring 1970 var de to ting benævnt med to forskellige ord, nemlig henholdsvis abort på den ene side og på den anden side svangerskabsafbrydelse eller fosterfordrivelse. Endnu tidligere skelnedes for så vidt angår fosterfordrivelser mellem fosterfordrivelser i en medicinsk henseende og fosterfordrivelser i en juridisk henseende. Disse to begreber havde da i nogle tilfælde hvert sit leksikonopslag.

I øvrigt dækker ordet også over andre betydninger, bl.a. det aborterede foster.


Udvalgte leksikonartikler om begrebet ABORT

Da man som ovenfor nævnt i tidligere tider skelnede mellem abort og fosterfordrivelse og sidstnævnte, fosterfordrivelse, i henholdsvis en medicinsk og en juridisk forstand, er her på siden gengivet leksikonartikler, der dækker disse begreber i de leksikonner, hvor der skelnes mellem begreberne.

Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel ABORT er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.

Yderligere er der link til artiklen ABORT under portalen lex.dk.


  ¤  1892-1899, Allers Illustrerede Konversationsleksikon
  ¤  1893-1911, Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi
  ¤  1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
  ¤   1916-1924, Store Nordiske Konversations Leksikon
  ¤  1933-1937, Illustreret dansk Konversationsleksikon
  ¤  1949, Den nye Salmonsen, A-Å
  ¤  1967, Hirschsprungs konversationsleksikon
  ¤  1972-1981, Lademanns leksikon
  ¤  1982-1988, Lademann
  ¤  1985, Gyldendal tobinds leksikon
  ¤  1997, Lademanns Multimedia Leksikon
  ¤  2006, Gyldendals DVD leksikon
  *   2004, Wikipedia, den frie encyklopædi
  *  Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
  ~  Aktuelt, lex.dk




Allers Illustrerede Konversationsleksikon, 1892-1899

Abòrt, Misfødsel, Fødslen af et Foster, der endu ikke har opnaaet Levedygtighed udenfor Moders Liv, altsaa under 7 Maaneder. Efter den Tid kaldes en Fødsel før den normale Tid førtidig Fødsel. Aborten fremkommer ved Sygdomme og Fejl i Livmoderen, ved Fald, stærke Opkastninger, for stramt snærende Korset og så videre — I Lægekunsten kan det undertiden blive nødvendigt at bringe en Kvinde til at abortere, kunstig Abort.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Fosterfordrivelse kunstig Fremkaldelse af en Abort i den Hensigt at skjule et Svangerskab; er en Forbrydelse, der i alle Lande straffes, i Danmark og Norge ved Fængsel. En Fosterfordrivelse kan ogsaa iværksættes af Lægen, hvis det skulde være nødvendigt for Moderens Liv; dette kaldes dog hellere kunstmæssig fremkaldt Abort.

Til menuen




Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911

Abort. 1) Abort, paa dansk Misfødsel, kaldes Svangerskabets Afbrydelse paa et Tidspunkt, hvor Fostret endnu ikke er levedygtigt, hvilket Tidspunkt maa sættes ved omtrent 28de Svangerskabsuge, medens en utidig Afbrydelse efter dette Tidspunkt kaldes en for tidlig Fødsel. Aborteringens Aarsager kunne være sygelige Tilstande saavel hos Moderen som i Ægget. Hos Moderen kunne de sygelige Tilstande være af mere almen Natur, som heftige Febersygdomme, saaledes Kolera, tyfoid Feber, Lungebetændelse og saa videre, eller Forgiftninger, som Fosforforgiftning, eller det kan være kroniske Sygdomme, for Eksempel Nyresygdomme, Hjertesygdomme og fremfor alle Syfilis. Dog er det langtfra altid, at disse Sygdomme bevirke Abort, og det samme gælder Sygdomme i selve Livmoderen som Lejeforandringer, Betændelse, Kræft og saa videre. Sygdomme i Ægget, der bevirke Abort, kunne dels angribe Æghinderne, dels selve Fostret. Dør dette af en eller anden Grund, indtræder altid Abort, om end ikke altid straks; der kan endog gaa Maaneder ja mere (saakaldt missed abortion), før Ægget udstødes. Fremkaldes Abort, hvad der dog vist er sjældnere end almindelig antaget, efter et Stød eller Fald, eller efter stærke Legemsbevægelser (for Eksempel Dans), maa dette som Regel opfattes som værende gaaet til paa den Maade, at der herved er opstaaet Blødninger i Æghinderne, eller Fosteret er dødt, og herved er saa igen fremkaldt Abort. Naar den Aarsag, der har bevirket Abort, gentager sig eller vedbliver at virke i flere paa hinanden følgende Svangerskaber, kan der ogsaa indtræde Abort den ene Gang efter den anden (den saakaldte habituelle Abort); blandt de hyppigste Aarsager hertil maa nævnes Sygdomme i Livmoderen og Syfilis. Abort kan indtræde til enhver Tid, men er hyppigst i Svangerskabets første Tid, maaske særlig i Tiden omkring 3dje Maaned. De Tilfælde, der ledsage Abort, have en noget forskellig Karakter, eftersom Abort indfinder sig tidlig eller sent i Svangerskabet. Indfinder den sig sent, vil der ikke være andre væsentlige Forskelligheder fra en for tidlig Fødsel end de, der betinges ved Fostrets ringe Størrelse. I de tidligere Maaneder er derimod Blødningen som Regel stærk og betydelig; dette beror for en Del paa, at Forbindelsen mellem Ægget og Livmoderen er saa fast, at Løsningen tager længere Tid og ofte er ufuldstændig, og før Livmoderens Indhold er fuldstændig udtømt, standser Blødningen ikke. Ved tidlige Aborter spiller derimod selve Fosterets Udstødning ingen Rolle; ofte udstødes det ubemærket, ofte gaar det bort sammen med det ikke bristede Æg. Behandlingen kan dels gaa ud paa at forebygge Abort, for saa vidt man kan hæve de til Grund for denne liggende Aarsager, dels paa at forhindre eller standse den, hvor der alt er truende Tegn til dens Indtræden, dels endelig maa den rettes mod de farlige Tilfælde, der ledsage den. I sidstnævnte Henseende vil blandt andet Sengeleje være nødvendigt, ofte Udstopning af Moderskeden, ikke sjælden kunstig Fjernelse af Ægget eller af tilbageblevne Rester heraf. Da Faren for Barselfeber er lige saa stor ved den utidige som ved den rettidige Afbrydelse af Svangerskabet, maa der ved Abort tages de samme Forholdsregler for at forebygge Barselfeber (se denne) som ved en Fødsel. Ligeledes kræves der efter en Abort Ro, »Liggen i Barselseng«, ligesom efter en Fødsel, og helst næsten lige saa længe. — Kunstig Abort kaldes den af en Læge i kurativt Øjemed fremkaldte Abort. En Anledning (Indikation, som det teknisk benævnes) til dette Indgreb kan være sygelige Tilstande hos Moderen, der maa antages at forværres i høj Grad eller endog blive faretruende for hendes Liv, hvis Svangerskabet fortsættes, for Eksempel visse Tilfælde af uafbrudt Opkastning, nogle Former af Nyresygdom, dels Bækkenforsnævring (se denne) eller tilsvarende Forhold, der erfaringsmæssig vilde umuliggøre Fødsel af et levende Foster undtagen ved Kejsersnit. Om Indgrebets Berettigelse i sidst omtalte Tilfælde hersker der dog meget delte Meninger. Fremgangsmaaden ved den kunstige Abort vil næsten altid være, ved direkte Indgreb, at søge enten at aabne Ægget eller at løsne dettes Forbindelse med Livmoderen. Brugen af Medikamenter i dette Øjemed er saa godt som ganske forladt. Derimod benyttes saadanne ikke sjælden i forbryderske Øjemed til den saakaldte kriminelle Abort, Fosterfordrivelse (se denne).
   2) Abort benævnes ogsaa det ved en Abortering udstødte Foster eller Æg. Dette sidste frembyder, som det fremgaar af det ovenfor anførte, ofte betydelige Abnormiteter som Udtryk for de sygelige Forandringer, der have bevirket Misfødslen. Et saadant abnormt Æg kaldes hyppig en Mola (og da efter dets Udseende en Kød-Mola [Mola carnea], en Blod-Mola [Mola sanguinea], en Drue-Mola [Mola hydatidosa] o. s. v.). Selve Fosteret kan man ved en tidlig Abort ofte ikke paavise.
Lp. M.
   3) Abort hos Husdyr, se Kastning.
   4) Abort benyttes i overført Betydning som Betegnelse for en Ide, et Forslag, der ikke synes fuldt gennemtænkt, og om hvis Levedygtighed man nærer Tvivl.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Abortivmidler se Fosterfordrivelse.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Fosterfordrivelse (juridisk) Efter dansk Ret straffes den kvinde, der fordriver sit Foster eller dræber det i Moders Liv, med Strafarbejde indtil 8 Aar, og samme Straf rammer den Tredjemand, der med hendes Samtykke fordriver Fosteret eller dræber det i hendes Liv. Sker det uden hendes Vidende og Vilje, straffes Gerningsmanden derimod med Strafarbejde fra 4 til 16 Aar og under særdeles skærpende Omstændigheder med Strafarbejde paa Livstid.
    I Norge er Straffen for Fosterfordrivelse Fængsel eller Strafarbejde i indtil 6 Aar. Hvis nogen anden end Moderen gør sig skyldig deri, straffes han med Strafarbejde i fra 6 Maaneder til 6 Aar eller, hvis det sker uden Moderens Samtykke, med Strafarbejde i 3—15 Aar. Hvis Moderen omkommer, er Straffen Strafarbejde i 9—15 Aar eller paa Livstid.
H. S.

Til menuen




Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

Abort. 1) Abort, paa Dansk Misfødsel, kaldes Svangerskabets Afbrydelse paa et Tidspunkt, hvor Fostret endnu ikke er levedygtigt, hvilket Tidspunkt maa sættes ved omtr. 28. Svangerskabsuge, medens en utidig Afbrydelse efter dette Tidspunkt kaldes en for tidlig Fødsel. Aborteringens Aarsager kan være sygelige Tilstande saavel hos Moderen som i Ægget. Hos Moderen kan de sygelige Tilstande være af mere almen Natur, som heftige Febersygdomme, saaledes Kolera, tyfoid Feber, Lungebetændelse og saa videre, eller Forgiftninger, som Fosforforgiftning, eller det kan være kroniske Sygdomme, for Eksempel Nyresygdomme, Hjertesygdomme og fremfor alle Syfilis. Dog er det langtfra altid, at disse Sygdomme bevirker Abort, og det samme gælder Sygdomme i selve Livmoderen som Lejeforandringer, Betændelse, Kræft og saa videre. Sygdomme i Ægget, der bevirker Abort, kan dels angribe Æghinderne, dels selve Fostret. Dør dette af en eller anden Grund, indtræder altid Abort, om end ikke altid straks; der kan endog gaa Maaneder, ja mere (saakaldt missed abortion), før Ægget udstødes. Fremkaldes Abort, hvad der dog vist er sjældnere end almindelig antaget, efter et Stød eller Fald, eller efter stærke Legemsbevægelser (for Eksempel Dans), beror dette som Regel paa, at der herved er opstaaet Blødninger i Æghinderne, eller Fosteret er dødt. Naar den Aarsag, der har bevirket Abort, gentager sig eller vedbliver at virke i flere paa hinanden følgende Svangerskaber, kan der ogsaa indtræde Abort den ene Gang efter den anden (den saakaldte habituelle Abort); blandt de hyppigste Aarsager hertil maa nævnes Sygdomme i Livmoderen og Syfilis. Abort kan indtræde til enhver Tid, men er hyppigst i Svangerskabets første Tid, maaske særlig i Tiden omkring 3. Maaned. De Tilfælde, der ledsager Abort, har en noget forskellig Karakter, efter som Abort indfinder sig tidlig eller sent i Svangerskabet. Indfinder den sig sent, vil der ikke være andre væsentlige Forskelligheder fra en for tidlig Fødsel end de, der betinges ved Fostrets ringe Størrelse. I de tidligere Maaneder er derimod Blødningen som Regel stærk og betydelig; dette beror for en Del paa, at Forbindelsen mellem Ægget og Livmoderen er saa fast, at Løsningen tager længere Tid og ofte er ufuldstændig, og før Livmoderens Indhold er fuldstændig udtømt, standser Blødningen ikke. Ved tidlige Abort spiller derimod selve Fosterets Udstødning ingen Rolle; ofte udstødes det ubemærket, ofte gaar det bort sammen med det ikke bristede Æg. Behandlingen kan dels gaa ud paa at forebygge Abort, for saa vidt man kan hæve de til Grund for denne liggende Aarsager, dels paa at forhindre eller standse den, hvor der alt er truende Tegn til dens Indtræden, dels endelig maa den rettes mod de farlige Tilfælde, der ledsager den. I sidstnævnte Henseende vil blandt andet Sengeleje være nødvendigt, ofte Udstopning af Moderskeden, ikke sjælden kunstig Fjernelse af Ægget eller af tilbageblevne Rester heraf. Da Faren for Barselfeber er lige saa stor ved den utidige som ved den rettidige Afbrydelse af Svangerskabet, maa der ved Abort tages de samme Forholdsregler for at forebygge Barselfeber som ved en Fødsel. Ligeledes kræves der efter en Abort Ro, »Liggen i Barselseng«, ligesom efter en Fødsel, og helst næsten lige saa længe. — Kunstig Abort kaldes den af en Læge i kurativt Øjemed fremkaldte Abort. Anledning (Indikation) til dette Indgreb kan være sygelige Tilstande hos Moderen, der maa antages at forværres i høj Grad eller endog blive faretruende for hendes Liv, hvis Svangerskabet fortsættes, for Eksempel visse Tilfælde af uafbrudt Opkastning, nogle Former af Nyresygdom, af Tuberkulose og saa videre. Fremgangsmaaden ved den kunstige Abort vil næsten altid være, ved direkte Indgreb, at søge enten at aabne Ægget eller at løsne dettes Forbindelse med Livmoderen. Brugen af Medikamenter i dette Øjemed er saa godt som ganske forladt. Derimod benyttes saadanne ikke sjælden i forbryderske Øjemed til den saakaldte kriminelle Abort, Fosterfordrivelse.
   2) Abort benævnes ogsaa det ved en Abortering udstødte Foster eller Æg. Dette sidste frembyder, som det fremgaar af det ovenfor anførte, ofte betydelige Abnormiteter som Udtryk for de sygelige Forandringer, der har bevirket Misfødslen. Et saadant abnormt Æg kaldes hyppig en mola (og da efter dets Udseende en Kød-Mola [mola carnea], en Blod-Mola [mola sanguinea], en Drue-Mola [mola hydatidosa] og saa videre). Selve Fosteret kan man ved en tidlig Abort ofte ikke paavise.
Lp. M.
   3) Abort hos Husdyr, se Kastning.
   4) Abort (jur.), se Fødsel.
   5) Abort benyttes i overført Betydning som Betegnelse for en Ide, et Forslag, der ikke synes fuldt gennemtænkt, og om hvis Levedygtighed man nærer Tvivl.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Fosterfordrivelse (engelsk criminal abortion, fransk avortement criminel, tysk »Fruchtabtreibung« eller »Abtreibung der Leibesfrucht«), kunstig fremkaldt Udstødelse af Fosteret, før det er levedygtigt; hvis dette sker efter Lægens Anordning for at undgaa Farer for Moderens Liv og Sundhed, regnes det dog ikke til Fosterfordrivelse. Drab af Fosteret i Moders Liv henhører ogsaa til Fosterfordrivelse; det døde Foster vil desuden før eller senere udstødes. Saa langt Historien gaar tilbage, har Fosterfordrivelse været benyttet og er hos nogle Folkeslag blevet betragtet som en tilladelig Fremgangsmaade, hos andre som en Forbrydelse. I sidstnævnte Henseende deltes dog ofte Svangerskabstiden i to Perioder; i 1. Halvdel af Svangerskabet var Fosterfordrivelse tilladelig, men i sidste Halvdel, hvor Fosteret var dannet og havde faaet »Sjæl«, var F. kun en Slags Barnemord. Da Fosterets Dannelse imidlertid begynder fra det Øjeblik, Ægget befrugtes, har en saadan Adskillelse ikke kunnet opretholdes, og efter de fleste Landes Lovgivning straffes Fosterfordrivelse strengt i hele Svangerskabstiden.
    De til Fosterfordrivelse benyttede Midler kan deles i 3 Klasser: Medikamenter, forskellige udvortes Manipulationer og Indgreb i selve Livmoderen.
    Af Medikamenter kan der snart ikke nævnes det, der ikke har været forsøgt i dette Øjemed. Som de mest benyttede kan nævnes visse Arkana som Haarlem-Draaber og Kron-Essens samt endvidere Sekale (Meldrøje), Sabina (Sevenbom), Aloë, Asa foetida (Dyvelsdræk), Safran, Vanille, Cantharider, Fosfor. I næsten alle Tilfælde er disse Midler ganske uvirksomme, medmindre de fremkalder en saa alvorlig Sygdom hos den Svangre, at Svangerskabet herved muligvis afbrydes, men hvorved hun selv udsættes for at dø. En Overgang til den anden Klasse Midler danner de Medikamenter, som kun skal virke indirekte, dels ved at fremkalde heftige Opkastninger, saaledes Ipekakuanha og andre Brækmidler, dels som meget hede Drikke (Kamillete o. l.). De virker imidlertid lige saa sjælden som de øvrige til den anden Gruppe hørende Midler: hede Bade, hede Fodbade. Overanstrengelse, især ved lange Fodture, Sennepskager, Surdejg, Sammensnøring af Underlivet, Stød og Slag af Underlivet. Naturligvis kan de sidstnævnte drives saa vidt, at Hensigten kan opnaas, men ikke uden at først Moderen selv er udsat for den største Fare. En Virkning kan snarere ventes af betydelige Aareladninger eller Blodkopper eller Igler paa Kønsdelene; men ogsaa disse Midler er meget usikre og ikke ufarlige.
    Kun Indgrebene i selve Livmoderen fører som oftest til Maalet, navnlig hvis herved Ægget alvorlig beskadiges eller i stor Udstrækning løsnes fra Livmoderen. Man har i dette Øjemed benyttet Strikkepinde o. l. Apparater, Hæklenaale, Sprøjtespidser o. s. v., ligesom man har sprøjtet Vædske op i Livmoderen. Alle disse Indgreb er imidlertid i højeste Grad farlige for den Paagældende; der kan derved fremkaldes livsfarlige Beskadigelser af Livmoderen; og selv om dette undgaas, trues Vedkommende af Blødning eller Barselfeber, hvoraf hun kan dø eller beholde Skade for hele Livet. (Litt.: H. H. Ploss, »Zur Geschichte, Verbreitung und Methode der Frucht-Abtreibung« [Leipzig 1883]; Forhandlingerne paa Dansk Kriminalistforenings 10. Aarsmøde, 2. Hæfte [Kbhvn 1913]).
Lp. M.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Fosterfordrivelse (juridisk) Efter dansk Ret straffes den Kvinde, der fordriver sit Foster ell. dræber det i Moders Liv, med Strafarbejde indtil 8 Aar, og samme Straf rammer den Trediemand, der med hendes Samtykke fordriver Fosteret eller dræber det i hendes Liv. Sker det uden hendes Vidende og Villie, straffes Gerningsmanden derimod med Strafarbejde fra 4 til 16 Aar og under særlig skærpende Omstændigheder med Strafarbejde paa Livstid. I Straffelovsudkastet af 1912 er Straffen for den frugtsommelige Kvindes egen Fosterfordrivelse betydelig nedsat (3 Mdrs Fængsel—6 Aars Strafarbejde) i Erkendelse af, at særdeles undskyldende Momenter ofte kan foreligge for hendes Vedkommende. En i de senere Aar særlig fra Lægekredse udgaaet Bestræbelse har til Formaal at faa Fosterfordrivelse af den frugtsommelige Kvinde selv erklæret helt straffri.
A. Gl.

Til menuen




Store Nordiske Konversations Leksikon, 1916-1924

Abort eller Misfødsel; hermed betegnes dels Afbrydelsen af Svangerskabet saa tidligt, at Fosteret endnu ikke er levedygtigt, dels selve det ufuldbaarne Foster. Abort er hyppigst i Svangerskabets 2den—3die Maaned. Kan skyldes Sygdomme hos Moderen (Syfilis, Nyre- eller Hjaertesygdomme og andet), men kan ogsaa være en Følge af stærk legemlig eller aandelig Bevægelse. Viser sig ved ve-agtige Smerter og Blødning fra Livmoderen. Faren for Barselfeber er tilstede som ved en Fødsel. Behandlingen bestaar i Ro, Sengeleje, om nødvendigt Standsning af Blødningen.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Fosterfordrivelse, kunstig fremkaldt Afbrydelse af Svangerskabet, førend Fosteret er levedygtigt. I meget sjældne Tilfælde kan det af Hensyn til Sygdom hos den svangre Kvinde være nødvendigt for Lægen at afbryde Svangerskabet. Ved Fosterfordvielse forstaas dog sædvanligvis kun Lægfolks ukontrollerede Indgreb, der efter dansk Lov er strafbart. Til Fosterfordrivelse benyttes forskellige stive Genstande, som af den svangre selv eller en Hjælper indføres i Moderskeden og Livmoderen; dette er altid forbundet med den største Fare for Kvinden selv. I andre Tilfælde benyttes forskellige kemiske Substanser, der indtages gennem Munden. Saadan »Medicin«, der blandt andet forordnes af »kloge« Koner og Kvaksalvere er dels ganske uvirksom, dels direkte skadelig, som for Eksempel Fosfor. — Om Fosterfordrivelse bestemmer Straffeloven: Et frugtsommeligt Fruentimmer, der forsætlig fordriver sit Foster eller dræber det i Moders Liv, anses med Strafarbejde indtil 8 Aar. Samme Straf er anvendelig paa den, som med Moderens Samtykke i saadan Hensigt anvender Midler paa hende med den anførte Virkning. Sker det uden hendes Vidende og Vilje anses Gerningsmanden med Strafarbejde fra 4 til 16 Aar og under særdeles skærpende Omstændigheder paa Livstid«. Forbrydelsen kan foreligge, saa snart Fosteret er levende. Det er ikke Fosterfordrivelse at fremkalde for tidlig, men for Barnets Levedygtighed ufarlig Fødsel. Hvis Fosteret maa ødelægges for at bevare Moderens Liv, foreligger Fosterfordrivelse ikke.

Til menuen




Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937

Abort. Afbrydes et Svangerskab forinden den 28. Uge, et Tidspunkt, da Fosteret endnu ikke er levedygtigt, foreligger Abort. Sker Afbrydelsen efter dette Tidspunkt, taler man om for tidlig Fødsel. Ægget udstødes ved Aborten helt eller delvis af Livmoderen, som oftest under stærk Blødning; operativ Fjernelse af det resterende Indhold i Livmoderen kan blive nødvendig. Er Aborten fremkaldt af en Læge i kurativt Øjemed (Abortus provocatus), skal der i Følge dansk Lov foreligge ganske bestemte tvingende Grunde (Indikationer) for Indgrebet (alvorlig Hjertefejl; aaben Tuberkulose; ustandselige Svangerskabsbrækninger; for snævert Bækken). I de sidste Aar har man i visse Kredse søgt at indføre »oprevet Sindstilstand« samt »vanskelige sociale Forhold« som gyldige Indikationer for kunstig Abort. Saafremt ukyndige Personer søger at fremkalde Abort paa en svanger (ved Indførelse af Instrumenter, Vædske eller Pasta i Livmoderen) foreligger kriminel Abort (Fosterfordrivelse, se denne). Da der ved saadanne Indgreb oftest indføres Mikrober i Livmoderen, opstaar ikke sjældent dødeligt forløbende Blodforgiftning (Sepsis). Aborter forekommer almindeligvis i 2.-3. Maaned, og skyldes da som Regel Sygdomme eller Lejeforandringer af Livmoderen. Stærke Bevægelser eller Overanstrengelse (for Eksempel Storvask) kan dog ogsaa være Aarsagen. Indtræder Abort senere i Svangerskabet, og drejer det sig om en Kvinde, som gentagne Gange har aborteret (habituel Abort) kan Aarsagen være Syfilis.
H.O.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Fosterfordrivelse. 1) (medicinsk). Fremkaldes ved Kunst Udstødning af Fosteret, førend dette er levedygtigt (se Abort), skal der ifølge dansk Lov foreligge ganske bestemte Grunde (Indikationer) for Indgrebet (alvorlig Sygdomme hos Moderen eller for snævert Bækken). Saafremt Fosterfordrivelse, foretages uden saadan Grund, det være sig af Læger eller Lægfolk, betragter man i mange Lande Indgrebet som en Forbrydelse (kriminel Abort). I de senere Aar er Tallet af Fosterfordrivelser taget overordentligt til. Dels foretages Indgreb paa selve Fosteret eller Livmoderen (ved Indførelse af Instrumenter, Indsprøjtning af Pasta eller Vædske), udført af mere »professionelle« Personer. Dels er det ikke ualmindeligt, at den svangre selv søger at dræbe sit Foster (ved Indførelse af Strikkepinde, Sprøjtespidser eller lignende, eller ved Indtagelse af Medikamenter som Sevenbom, Sølverglød, Fosfor eller Sekale). I sidste Fald gælder, at Hensigten (dvs. Udstødelsen af Fosteret) forholdsvis sjældnere opnaas, men at Kvinden til Gengæld ofte bliver dødeligt forgiftet. Men ogsaa i de Tilfælde, hvor Fosterfordrivelse udføres af Personer, der rutinemæssigt giver sig af dermed, gælder det, at Indgrebet rummer stor Fare for Kvinden. Faren bestaar i Infektion med paafølgende dødelig Blodforgiftning (Sepsis). Kun paa store, velindrettede og specielt udstyrede kirurgiske eller gynækologiske Hospitalsafdelinger og udført af Special-Læger kan Operationen siges at være nogenlunde farefri.
H.O.
    2) (juridisk). Spørgsmaalet om Fosterfordrivelsers Strafbarhed hører til de i vore Dage i de fleste Lande mest omtvistede, og Spørgsmaalet overvejes for Tiden her i Landet i en Kommission. Det betragtes almindeligvis som en Kendsgerning, at ulovlige Svangerskabsafbrydelser finder Sted i vidt Omfang, og at det vilde være praktisk uigennemførligt at ramme dem alle med Straf. Medens der ikke er Tvivl om, at Helbredshensyn (den saakaldte medicinske Indikation) kan legalisere en Svangerskabsafbrydelse, debatteres navnlig, om og i hvilket Omfang andre Hensyn (blandt andet økonomiske og personlige Forhold — ofte kaldet social Indikation) bør berettige Svangerskabsafbrydelse. Et vigtigt Moment er de Ulykker, som ukyndige Kvaksalvere faktisk forvolder paa de Kvinder, der i stort Omfang søger dem, naar autoriseret Lægehjælp er dem nægtet. Da man ikke tør regne med ved Straf effektivt at bekæmpe de ulovlige Svangerskabsafbrydelser, mener mange, at en videregaaende Legalisering er at foretrække for derved at faa disse Operationer overført fra Kvaksalverne til Lægerne. Sager om Fosterfordrivelse er altid Nævningesager, og Nævningerne har vist udpræget Tendens til meget mild Behandling af den Moder, der har foretaget Fosterfordrivelse. Straffeloven af 1930 § 242 straffer den Kvinde, som dræber sit Foster, med Hæfte eller Fængsel indtil 2 Aar. Under særlig formildende Omstændigheder kan Straffen bortfalde. Forsøg med utjenlige Midler straffes ikke, og Strafskylden forældes paa 2 Aar. For den, der bistaar ved Fosterfordrivelse, er Straffen indtil 4 Aar, under skærpende Omstændigheder indtil 8 Aar, og for Fosterfordrivelse, uden Moderens Samtykke Fængsel fra 2 til 12 Aar.
H.S.

Til menuen




Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

a'bort: (latin aboriri afgå), 1) medicinsk, svangerskabets standsning og fosterets afgåen inden for de første 28. uger. Årsagen kan bl.a. være: overanstrengelse, sindsbevægelser, infektionssygeomme (bl.a. syfilis og gonorrhoe); ofte fremkaldt ved indgreb i livmoderen; 2) veterinært hos dyr det samme som kastning.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

svangerskabsafbrydelse, 1) medicinsk, kunstigt fremkaldt udstødelse af fosteret, før det er levedygtigt; 2) juridisk svangerskabsafbrydelse er en i almindelighed strafbar handling både for den, der udfører den, og for den pågældende kvinde. Ifølge lov af 18. 5. 1937 kan en kvinde dog få sit svangerskab afbrudt, 1) når det er nødvendigt for at afværge alvorlig fare for hendes liv eler helbred, 2) når hun er blevet besvangret ved en blodskams- eller kønsfrihedsforbrydelse, 3) når der er nærliggende fare for at barnet vil arve alvorlige mentale defekter. Svangerskabsafbrydelse må kun foretages af en autoriseret læge og normalt ikke efter 3. svangerskabsmåned. Den, der uden at være autoriseret læge afbryder et svangerskab eler yder medvirkning dertil, straffes med fængsel indtil 4 år, i gentagelsestilfælde 8 år. Kvinden straffes med fængsel i indtil 3 måneder.

Til menuen




Hirschsprungs konversationsleksikon, 1967

a'bort (latin): fødsel af et ikke levedygtigt foster før den 28. svangerskabsuges udløb. Sker fødslen senere, tales der om for tidlig fødsel, hvis barnet vejer under 2500 gram. Fosteret udstødes ved abort helt eller delvis af livmoderen, oftest under stærk blødning. Den truende aborts vigtigste symptom er blødning. Vedbliver denne efter aborten kan det skyldes fosterrester i livmoderen, og en udskrabning må da foretages for at undgå betændelse eller forblødning. Abort forekommer hyppigst i 2.-3. måned og skyldes oftest sygdomme eller lejeforandringer af livmoderen, sjældnere infektionssygdomme, sukkersyge, syfilis, kredsløbs- eller hormonale forstyrrelser, underernæring eller overanstrengelse samt fostermisdannelser. Kvinder med tendens til gentagne (habituelle) aborter behøver ro og lægebehandling i svangerskabets første måneder.

Til menuen




Lademanns leksikon, 1972-1981

a'bort (latin): fødsel af et ikke levedygtigt foster før den 28. svangerskabsuges udløb. Sker fødslen senere, tales der om for tidlig fødsel, hvis barnet vejer under 2500 gram. Fosteret udstødes ved abort helt eller delvis af livmoderen, oftest under stærk blødning. Den truende aborts vigtigste symptom er blødning. Vedbliver denne efter aborten, kan det skyldes fosterrester i livmoderen, og en udskrabning må da foretages for at undgå betændelse eller forbloduing. Abort forekommer hyppigst i 2.-3. måned og skyldes oftest sygdom i eller lejeforandringer af livmoderen, sjældnere infektionssygdomme, sukkersyge, syfilis, kredsløbs- eller hormonale forstyrrelser, underernæring eller overanstrengelse samt fostermisdannelser. Kvinder med tendens til gentagne aborter behøver ro og lægebehandling i svangerskabets første måneder.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

a'bortus provo'catus (latin): kunstigt fremkaldt abort, fosterfordrivelse. Ifølge dansk ret er såvel den, der fremkalder kunstig abort, som den, der lader den fremkalde, strafskyldige, såfremt svangerskabsafbrydelsen ikke foregår efter lægelig anvisning og udføres på et hospital.

Til menuen




Lademann, 1982-1988

a'bort (latin): fødsel af et ikke levedygtigt foster før den 28. svangerskabsuges udløb. Sker fødslen senere, tales der om for tidlig fødsel, hvis barnet vejer under 2500 gram. Fosteret udstødes ved abort helt eller delvis af livmoderen, oftest under stærk blødning. Den truende aborts vigtigste symptom er blødning. Vedbliver denne efter aborten, kan det skyldes fosterrester i livmoderen, og en udskrabning må da foretages for at undgå betændelse eller forbloduing. Forekommer hyppigst i 2.-3. måned og skyldes oftest sygdom i eller lejeforandringer af livmoderen, sjældnere infektionssygdomme, sukkersyge, syfilis, kredsløbs- eller hormonale forstyrrelser, underernæring eller overanstrengelse samt fostermisdannelser. Kvinder med tendens til gentagne aborter behøver ro og lægebehandling i svangerskabets første måneder. Fri abort blev indført i Danmark 1. oktober 1973. Svangerskabsloven af 1970 havde lettet så meget på adgangen til at få lovlig (legal) abort, at det årlige antal tilfælde var kommet op på ca. 13.000. Efter den nye lov skete der en hastig stigning, men antallet har nu stabiliseret sig. Ifølge den nye svangerskabslov har en kvinde med bopæl i Danmark ret til at få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet, af 12. svangerskabsuge. Langt de fleste legale aborter foretages før udløbet af 12. svangerskabsuge. I de fleste tilfælde sker det ved udsugning af foster og moderkage gennem et rør, der indføres i livmoderhulen og forbindes med et sugeapparat. Indgrebet kan foretages i lokalbedøvelse. I nogle tilfælde foretrækkes det at tømme livmoderhulen ved udskrabning. Efter 12. uge er fosteret så stort, at man må fremkalde veer ved at indsprøjte en væske i livmoderen gennem skeden. Veerne udtømmer dog ikke livmoderen så fuldstændigt, at man kan undgå en efterfølgende udskrabning for at få hele moderkagen med.

Til menuen




Gyldendal tobinds leksikon, 1985

a'bort: afgang af ikke levedygtigt menneskefoster inden 28. svangerskabsuge. Kunstigt fremkaldt abort, abortus provocatus, eller *svangerskabeafbrydelse, er i Danmark lovlig og kræver ingen særlig tilladelse inden 12. svangerskabsuge.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

svangerskabsafbrydelse: enhver kvinde bosat her i landet har ret til svangerskabsafbrydelse inden udkøber af 12. svangerskabsuge. Svangerskabsafbrydelse skal udføres af læge på hospital. Blev lovligt i 1973.

Til menuen




Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

abort (latin): fødsel af et ikke levedygtigt foster før den 28. svangerskabsuges udløb. Sker fødslen senere, tales der om for tidlig fødsel, hvis barnet vejer under 2500 gram. Fosteret udstødes ved abort helt eller delvis af livmoderen, oftest under stærk blødning. Den truende aborts vigtigste symptom er blødning. Vedbliver denne efter aborten, kan det skyldes fosterrester i livmoderen, og en udskrabning må da foretages for at undgå betændelse eller forblødning. Forekommer hyppigst i 2.-3. måned og skyldes oftest sygdom i eller lejeforandringer af livmoderen, sjældnere infektionssygdomme, sukkersyge, syfilis, kredsløbs- eller hormonale forstyrrelser, underernæring eller overanstrengelse samt fostermisdannelser. Kvinder med tendens til gentagne aborter behøver ro og lægebehandling i svangerskabets første måneder. Fri abort blev indført i Danmark 1. oktober 1973. Svangerskabsloven af 1970 havde lettet så meget på adgangen til at få lovlig (legal) abort, at det årlige antal tilfælde var kommet op på ca. 13.000. Efter den nye lov skete der en hastig stigning, men antallet har nu stabiliseret sig. Ifølge den nye svangerskabslov har en kvinde med bopæl i Danmark ret til at få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Langt de fleste legale aborter foretages før udløbet af 12. svangerskabsuge. I de fleste tilfælde sker det ved udsugning af foster og moderkage gennem et rør, der indføres i livmoderhulen og forbindes med et sugeapparat. Indgrebet kan foretages i lokalbedøvelse. I nogle tilfælde foretrækkes det at tømme livmoderhulen ved udskrabning. Efter 12. uge er fosteret så stort, at man må fremkalde veer ved at indsprøjte en væske i livmoderen gennem skeden. Veerne udtømmer dog ikke livmoderen så fuldstændigt, at man kan undgå en efterfølgende udskrabning for at få hele moderkagen med.

Til menuen




Gyldendals DVD leksikon, 2006

abort, afbrydelse af en graviditet, før fosteret er levedygtigt. Spontan abort forekommer hyppigt og skyldes oftest fejl i den tidlige fosterudvikling, misforhold i fostermiljøet pga. infektioner eller fysisk/kemisk påvirkning af moderen, sjældnere svigt i livmoderhalsens støttevæv. Provokeret abort kan inden udgangen af 12. graviditetsuge foregå enten ved indtagelse af et antihormon, hvorefter graviditeten går til grunde, og fosteret udstødes, eller ved udsugning af graviditeten gennem livmoderhalsen. Efter 12. graviditetsuge fremkaldes abort med ve-stimulerende hormon. Historisk er fosterfordrivelse (provokeret abort) blevet betragtet som manddrab og har i Danmark været underlagt Straffeloven frem til 1970. Siden 1973 har der været fri adgang til abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Gennem amtslige samråd kan der gives tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge, såfremt medicinske eller sociale forhold taler herfor.




Wikipedia, den frie encyklopædi, 5. januar 2004

Abort
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vanbyrd, misfødsel, svangerskabsafbrydelse.

Kilder/henvisninger
    * Lexopen

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Abort
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Abort - Wikipedia, den frie encyklopædi

Til menuen




lex.dk, aktuel

Abort
Den Store Danske

abort | lex.dk – Den Store Danske

Til menuen