ASBESTbegrebet fra 1890'erne til nu

Quiz – ASBEST

Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.


Klik for quiz





Begrebet ASBEST og dets historik

I de tidlige leksikonartikler om asbest beskrives stoffet indgående vedrørende sin anvendelse i olrdiden, sine mineralske kvaliteter, dets farver, hvor det blev udvundet etc. Desuden for sine ildbestandige egenskaber og anvendelse til isolering. På et tidspunkt fra Lademanns leksikon, udgivet 1972-1981, og Lademann, udgivet 1982-1988, skete der dog noget: man fandt ud af asbests sundhedsskadelige egenskaber, og pludselig omhandler 90 % leksikonartiklerne denne egenskab!


Udvalgte leksikonartikler om begrebet ASBEST

Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel ASBEST er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.

Yderligere er der link til artiklen ABORT under portalen lex.dk.


  ¤  1892-1899, Allers Illustrerede Konversationsleksikon
  ¤  1893-1911, Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - en nordisk Encyklopædi
  ¤  1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
  ¤  1916-1924, Store Nordiske Konversations Leksikon
  ¤  1949, Den nye Salmonsen, A-Å
  ¤  1967, Hirschsprungs konversationsleksikon
  ¤  1972-1981, Lademanns leksikon
  ¤  1982-1988, Lademann
  ¤  1985, Gyldendal tobinds leksikon
  ¤  1997, Lademanns Multimedia Leksikon
  *   2003, Wikipedia, den frie encyklopædi
  *  Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
  ~  Aktuelt, lex.dk




Allers Illustrerede Konversationsleksikon, 1892-1899

Asbést, Mineral, der har et Udseende, som om det bestod af Silkeflos eller Filt; det er hvidligt eller brunligt og kan trævles op. Nogle Arter have længere "Trævler" som Amiant eller Stenhør, der er en Forbindelse af kiselsur Magnesia, Kalk og Jærnilte og findes flere Steder i Tyskland, Italien, Frankrig og Kanada; af disse Arters Trævler tilberedes ildfaste vævede Sager, Lampevæger og saa videre.

Til menuen




Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - en nordisk Encyklopædi, 1893-1911

Asbėst (af græsk ἄσβεστος, uslukkelig, fordi det [skønt det ligner Plantetrævler] ikke kan brændes op) er Betegnelse for forskellige traadede Mineralaggregater, som væsentlig bestaar af Magniumsilikat og næsten altid ved Glødning afgiver noget Vand. En Del Asbestarter er kun traadede Varieteter af Mineralerne Straalsten og Tremolit (se Hornblende), andre, mere vandholdige, ere Omdannelsesprodukter af magnesiarige Hornblende- og Augitmineralier, og deres kemiske Sammensætning nærmer sig Serpentinens. Asbest, som bestaar af ren, traadet krystallinsk Serpentin, kaldes Serpentinasbest eller Krysotil (se nærmere under Serpentin). Farven kan være hvid, grøn, blaa eller brunlig i forskellige Nuancer, de enkelte Traade kan være meget lange og ere bøjelige, desto mere jo tyndere de ere, dog brække de let; de lade sig lettest adskille, naar Asbest blødes ud i Vand. Asbest forekommer paa mangfoldige Steder i krystallinske Bjergarter; Skandinavien, Grønland og mange andre Lande ere rige paa Findesteder; i større Masse optræder den for Eksempel ved Mantern i Steiermark.

Forskellige ved deres Udseende særlig mærkelige Varieteter har man under egne Navne skilt ud fra den »almindelige Asbest«; saadanne ere Amiant (græsk, betyder uplettet), som er hvid eller lyst farvet og smukt silkeglinsende; de enkelte Traade ere meget fine og lange og ligge tæt sammen i paralleltraadede Aggregater; Byssolit, som bestaar af meget fine, oftest fritliggende Traade og kan ligne Menneskehaar; Bjergtræ (Xylotil), der bestaar af tæt sammenfiltede, matte, brune Masser, som flosse op ligesom gammelt Træ; det findes ved Sterzing i Tyrol; de to sidste Varieteter indeholde meget Vand og Jernoxider (indtil 20 pro Cent af hvert), hvilke sidste for største Delen ere udskilte mellem Trævlerne og frembringe den brune Farve; Bjærglæder (Bjærgpapir) fra Kongsberg og andre Steder, et ligeledes brunt, men mindre kompakt, naturligt Asbestfilt i tynde og derfor bøjelige Blade; Bjærgkork fra Dannemora i Sverige, et lignende, men ikke bladet, graahvidt Filt, der er saa porøst, at det kan svømme en kort Tid paa Vand, indtil Porerne fyldes. — Ogsaa andre Silikater end de ovennævnte optræder i Naturen af og til i traadede »asbestagtige« Former, for Eksempel ere Krokydolit (se denne) og et oprindelig under Navnet asbestagtig Okenit beskrevet Mineral, der danner hvide Sprækkeudfyldninger i Basalt paa Nugsuakhalvøen i Grønland, og som i sin kemiske Sammensætning svarer til noget forvitret Wollastonit.

I Oldtiden fremstillede man af fintraadet Asbest Tøjer, der ikke kunde brænde. Saadanne vare (ifølge Plinius) særdeles kostbare; de anvendtes undertiden ved de Riges Gæstebud til Servietter, som kastedes i Ilden i Gæsternes Paasyn for at renses; ligeledes til Ligklæder for Afdøde, som man vilde hædre i særlig Grad, for at deres Aske ikke skulde blandes med Brændets.
N.V.U.

Asbest har i de senere Aar fundet stor Anvendelse til Pakninger navnlig ved Dampmaskiner, hvor det stadig voksende Tryk og den dermed forbundne forøgede Temperatur har gjort Hamp og lignende ældre Pakmidler ubrugelige. Asbest benytes her del i form af Skiver (til Tætning af Cylinderens Bund og Laag), dels som et tørt flettet Tov (til Tætning af Stoppebøsser). En ganske særegen Anvendelse har det fundet til Tætning af Baglademekanismer, Kanoner (benyttet af Fraanskmanden de Bange, se denne).
F.W.

Til menuen




Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

Asbėst (Illustration se farvetrykt Tavle »Mineraler« Fig. 14) (af græsk ἄσβεστος, uslukkelig, fordi det [skønt det ligner Plantetrævler] ikke kan brændes op) er Betegnelse for forskellige traadede Mineralaggregater, som væsentlig bestaar af Magniumsilikat og næsten altid ved Glødning afgiver noget Vand. En Del Asbestarter er kun traadede Varieteter af Mineralerne Straalsten, Tremolit og Krokydolit (se Amfibolgruppen), andre, mere vandholdige, er Omdannelsesprodukter af magnesiarige Hornblende- og Augitmineralier, og deres kemiske Sammensætning nærmer sig Serpentinens. Asbest, som bestaar af ren, traadet krystallinsk Serpentin, kaldes Serpentinasbest eller Krysotil (se nærmere under Serpentin). Farven kan være hvid, grøn, blaa eller brunlig i forskellige Nuancer, de enkelte Traade kan være meget lange og er bøjelige, desto mere jo tyndere de er, dog brækker de let; de lader sig lettest adskille, naar Asbest blødes ud i Vand. Asbest forekommer paa mangfoldige Steder i krystallinske Bjergarter; Skandinavien, Grønland og mange andre Lande er rige paa Findesteder; i større Masse optræder den for Eksempel ved Mantern i Steiermark, i Kanada og Sydafrika.

Forskellige ved deres Udseende særlig mærkelige Varieteter har man under egne Navne skilt ud fra den »almindelige Asbest«; saadanne er Amiant (græsk, betyder uplettet), som er hvid eller lyst farvet og smukt silkeglinsende; de enkelte Traade er meget fine og lange og ligger tæt sammen i paralleltraadede Aggregater; Byssolit, som bestaar af meget fine, oftest fritliggende Traade og kan ligne Menneskehaar; Bjergtræ, der bestaar af tæt sammenfiltede, matte, brune Masser, som flosser op ligesom gammelt Træ; det findes ved Sterzing i Tyrol; de to sidste Varieteter indeholder meget Vand og Jernilter (indtil 20 % af hvert), hvilke sidste for største Delen er udskilte mellem Trævlerne og frembringer den brune Farve; Bjerglæder (Bjergpapir) fra Kongsberg og andre Steder, et ligeledes brunt, men mindre kompakt, naturligt Asbestfilt i tynde og derfor bøjelige Blade; Bjergkork fra Dannemora i Sverige, et lignende, men ikke bladet, graahvidt Filt, der er saa porøst, at det kan svømme en kort Tid paa Vand, indtil Porerne fyldes. — Ogsaa andre Silikater end de ovennævnte optræder i Naturen af og til i traadede »asbestagtige« Former, for Eksempel et oprindeligt under Navnet asbestagtig Okenit beskrevet Mineral, der danner hvide Sprækkeudfyldninger i Basalt paa Nugsuak-Halvøen i Grønland, og som i sin kemiske Sammensætning svarer til noget forvitret Wollastonit.

I Oldtiden fremstillede man af fintraadet Asbest Tøjer, der ikke kunde brænde. Saadanne var (ifølge Plinius) særdeles kostbare; de anvendtes undertiden ved de Riges Gæstebud til Servietter, som kastedes i Ilden i Gæsternes Paasyn for at renses; ligeledes til Ligklæder for Afdøde, som man vilde hædre i særlig Grad, for at deres Aske ikke skulde blandes med Brændets.
(N. V. U.). O. B. B.

Asbest har fundet stor Anvendelse til Pakninger og Varmeisolation. Som Pakning anvendes Asbest navnlig ved Eksplosionsmotorer og Dampmaskiner til højt Tryk og Temp. Asbest benyttes her dels i Form af Asbestpap (til Tætning af Cylinderens Bund og Laag), dels som et flettet Tov (til Tætning af Stoppebøsser). I de senere Aar har særlige Asbestkompositioner som Klingerit fundet udbredt Anvendelse til Pakning af Dampledninger. En ganske særegen Anvendelse har det fundet til Tætning af Baglademekanismer. Som Isolation anvendes Asbest dels som Pap, dels som Fnug, i Forbindelse med Bindemidler af forskellig Art, der som en Grød klaskes paa de Dele, der skal varmeisoleres, hvor de da hærder ved Tørring.
E. Th.

Til menuen




Store Nordiske Konversations Leksikon, 1916-1924

Asbest kaldes forskellige traadede Aggregater af Mineraler bestaaende af Magnium og Kiselsyre. De er meget udbredt i Bjærglande og optræde i forskellige Former og Varieteter af hvide, grønne eller brune Farver. Asbest kan optrævles i lange, tynde Traade, der kan væves til en Slags Tøj, som er uforbrændeligt; herpaa beror Asbests store Anvendelse i Industrien, for Eksempel til »Jærntæpper« i Teatre, til Pakning i Maskindele, som er udsatte for høj Temperatur, til Plader i Stegeovne med meget mere. Af Varieteterne kan nævnes Bjærgtræ fra Tyrol, tykke brune, filtede Masser, der flosser som mørt Træværk, det graahvide, porøse Bjærgkork fra Sverige (Danemora) og det brune, bøjelige Bjærglæder fra Norge (Kongsberg). Asbest har været kendt og anvendt lige fra Oldtiden (Bjærghør).

Til menuen




Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

as'best (græsk: dsbestos, egentlig: uslukkelig, misforstået af Plinius som: ubrændbar), fintrådede hvidlige varieteter af serpentin og stålsten. Anvendes til ildfast tøj og pap og som isolationsmateriale. Især fra Canada (serpentin-asbest).

Til menuen




Hirschsprungs konversationsleksikon, 1967

as'best (græsk): fintrådede varieteter af mineralerne serpentin og hornblende. Ikke brandbare, men smelter ved 1150° (hornblende) og 1550° (serpentin). Anvendes blandt andet til varmeisolation og ildfaste pakninger.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

as'bestdragt dragt til beskyttelse mod ild; fremstilles af stof spundet af trådede mineraler som strålesten og serpentin. Anvendes af blandt andet brand- og redningspersonel på flyvepladser. Hovedleverandør: Canada.
Til menuen




Lademanns leksikon, 1972-1981

as'best (græsk): fintrådede varieteter af mineralerne serpentin og hornblende. Ikke brændbare, men smelter ved 1150° (hornblende) og 1550° (serpentin). Anvendes blandt andet til varmeisolation og ildfaste pakninger. Kommer især fra Canada. – asbestdragt: beskyttelsesdragt mod ild; anvendes af brand- og redningspersonel i brandkatastrofesituationer.

Til menuen




Lademann, 1982-1988

as'best (græsk): fintrådede varieteter af serpentin og hornblende. Ikke brændbare, men smelter ved 1150°C (hornblende) og 1550°C (serpentin). Anvendes bl.a. til varmeisolation og ildfaste pakninger; kommer især fra Canada. På grund af asbests sygdomsfremkaldende egenskaber er det forbudt at bruge det til isolering i Danmark; fortrinsvis minearbejdere og personer, der viderebearbejder råmaterialet og monterer de færdige produkter, er i farezonen. Små asbestpartikler kan indåndes og sætte sig fast i lungerne, hvor de fremkalder sygdommen asbestose. Der kræves som regel 5-10 års udsættelse for asbest, før symptomerne viser sig som kortåndethed, hoste, opspyt og tiltagende besvær med at klare arbejdet, fordi musklerne ikke får tilført tilstrækkelig ilt. Symptomerne skyldes, at det aktive lungevæv gradvis går til grunde og erstattes af arvæv, som personen ikke kan trække vejret med. Asbestose kan være invaliderende og undertiden føre til døden; dødsårsagen er ofte lungekræft, som opstår hos ca. 15 % af asbestosepatienterne. Asbest kan også fremkalde mesoteliomer, godartede og ondartede svulster, der udgår fra lungehinder og bughinde og som har medført døden hos en række asbestarbejdere. Der findes ingen behandling, som kan standse udviklingen af asbestose; men patienten må afbryde arbejdet med stoffet.

Til menuen




Gyldendal tobinds leksikon, 1985

as'best: (græsk: uforbrændelig): trådede eller fibrøse krystaller af amfibolmineraler som pga. sin trådede form kan sammenvæves til stof. Anvendes pga. sin høje smeltepunkt til asbestdragter og eternitplader. Fremstilling og anvendelse af asbest-produkter kan medføres *asbestose og evt. lungekræft. I Danmark skal brug af asbest i produktionen ophøre i 1984 med nogle få undtagelser, fx bremsebelægninger.

Til menuen




Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

asbest (græsk): fintrådede varieteter af serpentin og hornblende. Ikke brændbare, men smelter ved 1150 °C (hornblende) og 1550 °C (serpentin). Anvendes bl.a. til varmeisolation og ildfaste pakninger; kommer især fra Canada. P.gr. af asbests sygdomsfremkaldende egenskaber er det forbudt at bruge det til isolering i Danmark; fortrinsvis minearbejdere og personer, der viderebearbejder råmaterialet og monterer de færdige produkter, er i farezonen. Små asbestpartikler kan indåndes og sætte sig fast i lungerne, hvor de fremkalder sygdommen asbestose. Der kræves som regel 5-10 års udsættelse for asbest, før symptomerne viser sig som kortåndethed, hoste, opspyt og tiltagende besvær med at klare arbejdet, fordi musklerne ikke får tilført tilstrækkelig ilt. Symptomerne skyldes, at det aktive lungevæv gradvis går til grunde og erstattes af arvæv, som personen ikke kan trække vejret med. Asbestose kan være invaliderende og undertiden føre til døden; dødsårsagen er ofte lungekræft, som opstår hos ca. 15 % af asbestosepatienterne. Asbest kan også fremkalde mesoteliomer, godartede og ondartede svulster, der udgår fra lungehinder og bughinde og som har medført døden hos en række asbestarbejdere. Der findes ingen behandling, som kan standse udviklingen af asbestose; men patienten må afbryde arbejdet med stoffet.

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, 6. juni 2003

Asbest
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ildfast, varmeisolerende, trevlet mineral. Asbest anvendes ikke mere som isoleringsmateriale, da man kan udvikle asbestose (stenlunger) ved indånding af dens støv.

Kilder/henvisninger
    * Lexopen

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Asbest
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Asbest - Wikipedia, den frie encyklopædi

Til menuen




lex.dk, aktuel

Asbest
Den Store Danske

asbest | lex.dk – Den Store Danske

Til menuen