NEANDERTALbegrebet fra 1890'erne til nu

Quiz – NEANDERTAL

Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.


Klik for quiz





Begrebet NEANDERTAL og dets historik

De første fund af skeltdele fra Neandertal-mennesker skete i 1856. Disse fortidsmennesker har været genstand for stor interesse gennem tiderne. Leksikonartiklerne gengivet her demonstrerer meget forskellige og skiftende udlægninger af disse fortidsmennesker, med hensyn til, om der overhovedet var tale om en særskilt menneskerace, hvordan de forsvandt og om de i større eller mindre grad skal betragtes som vore forfædre. I betragtning af, hvor meget interesse, der har været om disse spørgsmål, kan det egentlig undre, at leksikonopslagene gennem tiderne ikke er mere omfangsrige, end de er.

Leksikonartiklerne her på siden demonstrerer i øvrigt, at Neandertal-menneskets placering i det menneskelige stamtræ, har vekslet enormt meget igennem tiden.


Udvalgte leksikonartikler om begrebet NEANDERTAL

I det ældste leksikon tilgængeligt her i projektet, findes ikke et opslag om Neandertal-mennesket. Som sagt synes de senere opslag måske noget små, alt taget i betragtning.

Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel NEANDERTAL er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.

Yderligere er der link til artiklen NEANDERTALMENNESKET under portalen lex.dk.


  ¤  1892-1899, Allers Illustrerede Konversationsleksikon
  ¤  1893-1911, Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi
  ¤  1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
  ¤  1916-1924, Store Nordiske Konversations Leksikon
  ¤  1933-1937, Illustreret dansk Konversationsleksikon
  ¤  1949, Den nye Salmonsen, A-Å
  ¤   1960-1964, Nordisk Konversations Leksikon
  ¤  1967, Hirschsprungs konversationsleksikon
  ¤  1972-1981, Lademanns leksikon
  ¤  1982-1988, Lademann
  ¤  1985, Gyldendal tobinds leksikon
  ¤  1997, Lademanns Multimedia Leksikon
  *   2006, Wikipedia, den frie encyklopædi
  *  Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
  ~  Aktuelt, lex.dk




Allers Illustrerede Konversationsleksikon, 1892-1899

[ ingen artikel ]

Til menuen




Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911

Neanderthal-Racen, ogsaa kaldet Cannstadt-Racen, omfatter en Række af forhistoriske (kvaternære) Menneskelevninger fra forskellige mellemeuropæiske Findesteder. Der foreligger ingen afgørende Beviser for, at de paagældende Individer repræsenterer en særegen Menneskerace, men Typen er meget karakteristisk og udmærker sig navnlig ved langstrakt Hovedskal med lav, tilbagevigende Pande, svære Buer over de store Øjenhuler og svagt udviklet Hage; Legemshøjden er ikke stor, men Bygningen meget kraftig. Neandertal-Racen har Navn efter et Dalstrøg ved Düsseldorf, hvor man 1856 fandt Overdelen af en Hovedskal og nogle faa andre Knogler i en Kalkstenshule, uden af Fundforholdene i øvrigt tillod nogen nærmere geologisk Tidsbestemmelse. Fundet gav Anledning til en vidtløftig, endnu ikke afsluttet Strid om dets videnskabelige Betydning, idet man pa den ene Side mente, af Neanderthal-Racen var en ældgammel Overgangsrace, medens man paa den anden Side hævdede, at Neanderthal-Mandens ejendommelige Skeletbygning var rent sygelig.
S. H.

Til menuen




Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

Neanderthal-Racen [ne'andərta.l-] omfatter en Række af forhistoriske (kvaternære) Menneskelevninger fra forskellige mellemeuropæiske Findesteder. Der foreligger ingen afgørende Beviser for, at de paagældende Individer repræsenterer en særegen Menneskerace, men Typen er meget karakteristisk og udmærker sig navnlig ved langstrakt Hovedskal med lav, tilbagevigende Pande, svære Buer over de store Øjenhuler og svagt udviklet Hage; Legemshøjden er ikke stor, men Bygningen meget kraftig. Enkelte Individer med lignende Hovedform kendes i øvrigt fra nyere Tid og fra alle Verdensdele. Neandertal-Racen har Navn efter et Dalstrøg ved Düsseldorf, hvor man 1856 fandt Overdelen af en Hovedskal og nogle faa andre Knogler i en Kalkstenshule, uden af Fundforholdene i øvrigt tillod nogen nærmere geologisk Tidsbestemmelse. Fundet gav Anledning til en vidtløftig, endnu ikke afsluttet Strid om dets videnskabelige Betydning, idet man pa den ene Side mente, af Neanderthal-Racen var en ældgammel Overgangsrace, medens man paa den anden Side hævdede, at Neanderthal-Mandens ejendommelige Skeletbygning var rent sygelig.
S. H.

Til menuen




Store Nordiske Konversations Leksikon, 1916-1924

Neanderthal-Racen, uddød Menneskerace, karakteriseret ved sin lave, skraat bagud hældende Pande, vældige Øjenbrynsbuer og meget svagt udviklede Hage, samt en tydelig Krumning af Lemmernes lange Knogler. Levninger af denne Race er især fundet i belgiske og franske Huler (Spy, Chapelle aux Saints, Le Moustier og flere Steder), men kendes ogsaa fra andre Steder i Europa (Gibraltar, Mähren, Kroatien (Krapina), England), hvor de er fundet sammen med Redskaber fra de ældre Kulturperioder af Oldstenalderen (den palæolithiske Tid). Neanderthal-Racen levede under meget forskellige Klimat-forhold, idet de ældste Levninger er fundet i interglaciale Dannelser sammen med Knogler af det Merck'ske Næshorn, Flodhest, Bæver, Kronhjort, Kæmpehjort og andre, medens andre Skeletter er fundet sammen med Mammut, uldhaaret Næshorn, Rensdyr og andre om Istiden vidnende Dyr. Neanderthal-Racen er opkaldt efter Neanderdalen ved Düsseldorf, hvor man i 1856 fandt de første Levninger, især Dele af Hjernekassen, som straks fremkaldte livlig Diskussion, idet nogle ansaa den for at have tilhørt en selvstændig, nu uddød Menneskerace, medens andre holdt paa, at det var et ved Gigt eller anden Sygdom misdannet Individ. De mange senere Fund viser, at førstnævnte Anskuelse er rigtig. Flere af de fundne Skeletter ses tydeligt at være virkelig begravede, og hos enkelte er fundet Offergaver, som tyder paa, at Menneskene allerede paa dette primitive Stadium i hine fjerne Tider har haft visse forestillinger om et Liv efter Døden.

Til menuen




Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937

Neanderthal-Racen har navn efter et enkelt Skeletfund fra Neanderthal (se denne) af meget gammel Type, senere fundet forskellige andre Steder i Vesteuropa, navnlig ved Spa i Belgien og ved Chapelle-aux-Saints i det sydvestlige Frankrig. Det var kraftigt byggede Folk af Middelhøjde med stort, langstrakt Kranium, tilbagevingende Pande, svære Buer over Øjnene og svært Kæbeparti, en Type, der i øvrigt ogsaa kendes fra langt senere Tid. Neanderthal-Racen synes at have udgjort Europas ældste, sikkert kendte Befolkning, og den er næppe uddød eller fortrængt af andre Racer, men har efterhaanden ændres sig, idet Kraniet er blevet lettere bygget.
S.H.

Til menuen




Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

ne'ander'talmennesket (Homo neandertalensis), en menneskeart, der har levet i Europa under sidste mellemistid, sidste istid og afsmeltningsperioden efter sidste istid. Første fund gjordes 1856 i en hule i Neandertal ved Düsseldorf. Det drejer sig om en meget primitiv mennesketype med store øjenbrynsbuer og vigende pande og hage. Hjernens størrelse har være som nutidsmenneskets, måske lidt over. Til neandertalmennesket hører menneskene fra Spy, Chapelle aux Saints og mange andre.

Til menuen




Nordisk Konversations Leksikon, 1960-1964

Neandertal-racen, (Neandertal-mennesket), Homo neandertalensis, en primitiv menneskeform, der første gang blev fundet ved Neandertal Øst for Düsseldorf i 1856, og som siden er fundet talrige steder i Europa, Nordafrika og Vestasien. Neandertal-racen, der uddøde under den sidste istid, antages også at have levet i Danmark, idet man har fundet marvspaltede dådyrknogler fra sidste mellemistid, som formentlig hidrører fra Neandertal-racen. Neandertal-racen afviger fra nutidsmennesket ved sit mere primitivt byggede kranium; den har haft en stenalderkultur, der spores i fund af håndkiler af flint, og har drevet jagt på hulebjørn, uldhåret næsehorn og mammut. Neandertal-racen antages at repræsentere en sidelinje i udviklingen og er næppe en forfader til nutidsmennesket. Ill. se bind 1, side 199, og bind 6, side 219.
A.A.

Til menuen




Hirschsprungs konversationsleksikon, 1967

ne'andertalmennesket [ne'an'dəta'l-], Homo neandertalensis (efter første findested (1856) i Neandertal ved Düsseldorf): uddød menneskeart fra sidste mellemistid og sidste istid, kendetegnet ved en legemshøjde på ca. 160 cm, plump bygning, lav, skrånende pande, stor næse, fremstående kæbeparti, vigende hage og kraftige øjenbrynsbuer. Næringsveje var indsamling af spiselige planter og jagt på selv de største landdyr.

Til menuen




Lademanns leksikon, 1972-1981

neandertalmennesket [ne'an'dərtɑ•l-] (Homo neanderthalensis): uddød menneskeart, der er opkaldt efter det første findested Neandertal ved Düsseldorf, Vesttyskland (1856). Kendt fra sidste mellemistid og sidste istid; kendtegnet ved en legemshøjde på cirka 160 cm, plump bygning, lav, skrånende pande, stor næse, fremstående kæbeparti, vigende hage og kraftige øjenmbrynsbuer. Næringsveje var indsamling af spiselige planter og jagt på selv de største landdyr.

Til menuen




Lademann, 1982-1988

neandertalmennesket [ne'an'dərtɑ.l-] (Homo neanderthalensis): uddød menneskeart, der er opkaldt efter det første findested Neandertal ved Düsseldorf, Vesttyskland (1856). Kendt fra sidste mellemistid og sidste istid; kendtegnet ved en legemshøjde på cirka 160 cm, plump bygning, lav, skrånende pande, stor næse, fremstående kæbeparti, vigende hage og kraftige øjenmbrynsbuer. Næringsvejene var indsamling af spiselige planter og jagt på selv de største landdyr som hest, mammut og hulebjørn.

Til menuen




Gyldendal tobinds leksikon, 1985

Ne'andertal-mennesket: uddød europæisk menneskeart med lav pande, kraftigt udviklede øjenbrynsbuer og vigende hage. Se *menneske.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

menneske, 'Homo 'sapiens: den højest udviklede pattedyrsart. [...]
◊ UDVIKLING: De ældste mulige forfædre til mennesket er slægten Ramapithecus, [...]
Blandt yngre fund fra Europa kendes Heidelberg-mennesket, hvorfra såvel Neanderthal-mennesket, der uddøde for 40.000 år siden, som de ældste typer af nutidseuropæeren, fx Cro-Magnon racen, formodes af være udviklet.

Til menuen




Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

neandertalmennesket [ne'an'dərtɑ.l-] (Homo neanderthalensis): mennesketype opkaldt efter fund af et kranium i Neanderdalen nær Düsseldorf. Neandertalerne levede i Europa og Asien for mellem ca. 100.00 (150.000)-35.000 år siden. Indtil for ca. 40 år siden blev de anset for grove, stupide skabninger. Det skyldtes især den franske antropolog Marcellin Boules fejlagtige tolkning af et ledegigtkroget, forkert samlet skelet. Neandertalerne var tungere og mere kompakt bygget end nutidsmennesker; især deres ansigtsform adskilte sig ved at have et meget fremspringende næse og mundparti og en stærkt vigende pande. Hjernerumfanget var lidt større end vores. Neandertalerne levede af jagt på is- og mellemistidens store dyr; de havde veludviklede stenredskaber (mousterién-kultur). Nogle af dem havde muligvis ritualer ved begravelser; det tyder pollen fra vilde blomster i en grav ved Shanidar i Irak på. I en periode på tusinder af år levede neandertalere og tidlige nutidsmennesker som naboer i det nuværende Israel; der er dog ikke tegn på nogen form for samkvem. Det meget omdiskuterede problem om hvorvidt vor egen art nedstammer fra neandertaleren ser derfor ud til at skulle besvares negativt – neandertaleren levede som selvstændig art (eller race) i måske godt og vel 100.000 år; men uden nødvendigvis at bidrage til vor egen arts genpulje.



Wikipedia, den frie encyklopædi, 13. februar 2006

Neandertaler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Neandertalere var fortidsmennesker hvis spor er fundet i Europa og det vestlige Asien. De opfattes enten som deres egen art Homo neanderthalensis eller som en underart af Homo sapiens: Homo sapiens neanderthalensis og er sandsynligvis udviklet fra arkaisk Homo sapiens. Cirka 200.000 (Wales-fund) til 27.000 år gamle fossiler er fundne. De menes at være opstået for ca. 250.000 år siden. De levede derfor under Weichsel-istiden, Eem-mellemistiden, Saaleistiden og Holsten-mellemistiden.

Neandertalere var meget kraftige i forhold til nutidsmennesker. Det betød at de ikke så nemt fik forfrysninger og at de, på grund af deres styrke, kunne klare sig med grovere redskaber end nutidsmennesket. De havde nok også svært ved at lave finere ting med deres store korte fingre. Men der er ingen grund til at tro at de var dummere end nutidsmennesket da man ved at det tog mange årtusinder inden at nutidsmennesket fortrængte neandertalerne. Muligvis var det nye sygdomme der slog Neandertalerne tilbage i flere omgange.

Neandertalerens hjernen har nok i gennemsnit været større end nutidsmennesket. Men på grund af neandertalerens kraftigere bygning har den relative hjernestørrelse været omkring den samme som nutidsmennesket.

En fortolkning af en analyse af det mitokondrielle DNA fra neandertaler siger at moderne mennesker ikke nedstammer fra neandertalere, og at den tidligste fælles forfader for det moderne menneske og neandertaleren skal findes omkring 500.000 år siden.

Det kan ikke udelukkes at der sket krysninger imellem neandertalere og de tidlige udgaver af det moderne menneske, da de levede sammen i mellemøsten i mere 50.000 år, og det kan ikke udelukkes at nogen af de særlige euopæiske mutationer stammer fra neandertalere men det er enden intet eller ubetydeligt hvad neandertaleren har bedraget med til nutidsmennesket. Hvergang en ny art afløser en ældre art, så er det kun en meget lille del af den ældre art som er ophav til den nye art.

Se også
    * Abemennesker


[...]

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Neandertaler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Neandertaler - Wikipedia, den frie encyklopædi

Til menuen




lex.dk, aktuel

neandertalmennesket
Den Store Danske

neandertalmennesket | lex.dk – Den Store Danske

Til menuen