BOKSNINGbegrebet fra 1890'erne til nu

Quiz – BOKSNING

Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.


Klik for quiz





Begrebet BOKSNING og dets historik

I de tidlige leksikonartikler omtales boksning som et overvejende engelsk fænomen, »saa gammel som det engelske Sprog«, men leksikonartiklerne afspejler over årtierne, at boksningen med tiden fik epicenter i USA. Skismaet mellem på den ene side rå nævekamp med det at slå sin modstander bevidstløs som et udtalt succeskriterium, og på den anden side ædelt selvforsvar som en kunstart skinner igennem gennem alle årene. I senere år omtales denne råhed som medicinske hjerneskader. Interessant er måske også, at risikoen for fysiske skader ved boksning i de tidlige leksikonartikler blot nøgterns konstateres, mens er der fokus på sportens udvikling mod at være en kunstart. I senere år er fokus derimod i høj grad på risikoen for fysiske skader.

Bemærkelsesværdigt er, i hvor mange leksikonner, den minituøse opstilling af vægtklasserne og deres vægtgrænser får lov at fylde i de dyrebare leksikonspalter med op til to decimalers nøjagtighed. Særdeles udførlig er leksikonartiklen om boksning fra Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937.


Udvalgte leksikonartikler om begrebet BOKSNING

Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel BOKSNING er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.

Yderligere er der link til artiklen BOKSNING under portalen lex.dk.


  ¤  1892-1899, Allers Illustrerede Konversationsleksikon
  ¤  1893-1911, Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi
  ¤  1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
  ¤  1933-1937, Illustreret dansk Konversationsleksikon
  ¤  1949, Den nye Salmonsen, A-Å
  ¤  1967, Hirschsprungs konversationsleksikon
  ¤  1972-1981, Lademanns leksikon
  ¤  1982-1988, Lademann
  ¤  1985, Gyldendal tobinds leksikon
  ¤  1986, Lademanns ungdomsleksikon
  ¤  1997, Lademanns Multimedia Leksikon
  *   2003, Wikipedia, den frie encyklopædi
  *  Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
  ~  Aktuelt, lex.dk




Allers Illustrerede Konversationsleksikon, 1892-1899

Boxe ; engelsk Nævekamp under Iagttagelse af bestemte Regler; efterhaanden uddannet til en Art Fægtekunst, der anvendes saavel som Legemsøvelse som til Forsvar. Der findes i England og Amerika Klubber, hvis Formaal er at udvikle "Selvforsvarskunsten" og hvor Boxning læres af uddannede Lærere: der findes ogsaa professionelle Boxere (Champions), som trænere sig til offentlige Væddekampe (Rings), hvor de næsten nøgne Boxere slaa løs paa hinanden med nyttede Næver, ende ikke sjældent med alvorlige Beskadigelser eller den ene Kæmpers Død.

Til menuen




Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911

Boksning er en engelsk Øvelse, »saa gammel som det engelske Sprog«. Boksning er at oversætte ved Nævekamp; denne »Videnskab« er fuldkommen fremmed for alt, hvad der hedder Vaaben. Formaalet med Boksning er dels at udvikle Evnen til Selvforsvar, dels Fornøjelse. Fra Midten af 18. Aarhundrede blev Boksning til egentlig »Kunst«, fandt Velyndere ogsaa i de højere Klasser, fik Skoler, »Professorer« og en Litteratur. I Boksning er alting nøje bestemt ved Regler: de kæmpendes Beklædning, Maaden at staa og slaa paa, Brugen af Arme og Næver med mere. De enkelte Slag kan have deres særlige tekniske Navne. Tidligere holdtes Nævekampe med Uddeling ikke blot af kraftige Slag, men ogaa af — Præmier. En saadan Kamp kunde bestaa af flere Omgange og tit trække ud i flere Timer. Nu synes »Boksningens ædle og mandige Kunst« at være på Retur i England, men er til Gengæld overført til de engelske Kolonier og til de forenede Stater i Nordamerika, hvor den trives kraftigt.
N.H.R.

Til menuen




Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

Boksning er en engelsk Øvelse, »saa gammel som det engelske Sprog«. Boksning kan oversættes ved Nævekamp; den kender ikke andet Vaaben end det, man altid har hos sig, den knyttede Næve. Formaalet med Boksning er navnlig at udvikle Evnen til Selvforsvar; den giver desuden en kraftig Motion. Boksning er i Virkeligheden en Slags Fægtning og har som alle Vaabenøvelser sine bestemte Stød, Slag og Parader i Forbindelse med Udfald og hastige Forflytninger i Skridt eller Spring. Det eneste Redskab, der bruges, er de stærkt polstrede Boksehandsker, der gør Stødene og Slagene ufarlige. Fra Midten af 18. Aarhundrede blev Boksning til egentlig »Kunst«, fandt Velyndere ogsaa i de højere Klasser, fik Skoler, »Professorer« og Litteratur. Det er ret almindeligt, at den dannede Englænder er vel øvet i Boksning, og de engelske Bøller gaar helst af Vejen for den Gentleman, de ser kan bokse. — I England og Amerika holdes der store Konkurrencer i Boksning. Men international Anerkendelse som Idræt har den ikke faaet. Den findes saaledes ikke ved Nutidens olympiske Lege. Den har en Del Aar været øvet ved Hærens Gymnastikskole i Kbhvn; men det er ophørt. Det har skadet Boksningens Anseelse, at der, navnlig i Amerika, er blevet holdt Kampe mellem professionelle Boksere, der brugte bare Næver, hvad der gjorde Kampene meget raa.
K.A.K

Til menuen




Store Nordiske Konversations Leksikon, 1916-1924

Boksning, Tvekamp, hvor de knyttede Hænder bruges til Angreb, medens foruden Hænderne, Armene anvendes i Forsvaret, ligesom man undgaar Angrebene ved Spring tilbage og til Siden og ved at dukke sig under Angriberens Arme. Amycus, Kongen af Bebrycians, og Epeus, Bygmesteren af den trojanske Træhest, indførte Nævekampen, ɔ: Boksningen, blandt de atletiske Øvelser, men først i den 23. Olympiade optoges Boksningen blandt Sportskampene ved Elis. Fra den 27. Olympiade afholdtes der ogsaa Boksekampe for Drenge. Boksernes Hænder og Arme bevikledes med Læderstrimler med Knopper af Bly og Jærn eller Pigge, de saakaldte Cæstus. Opgaven var dengang som nu at faa anbragt saa mange Stød som muligt paa Modstanderen uden selv at blive ramt, men Kampene med Cæstus endte ofte med Dødsfald. Den moderne Boksekamps Historie stammer fra 1719, da Englands første Champion, James Figg, aabnede sin Bokseskole, Figgs Amfiteater; men de første Regler for »Prize-Ring«, skrev Jack Broughton midt i det 18. Aarhundrede. Blandt hans Efterfølgere var John Jackson, der reformerede Nævekampen; han havde mange Elever, blandt andet Digteren Byron. Vor Tids Boksekunst med alle sine Finesser stammer fra Midten af det 19. Aarhundrede, da Mesteren Jim Mace baade i England og Amerika lagde Grunden til Nævekampens Popularitet. Indtil omkring 1890 udkæmpedes Boksekampene med »de bare Næver«, og der kæmpedes, indtil en af Bokserne var ukampdygtig, men efter den Tid er Boksehandskerne indført, og »færdige Kampe« er nu yderst sjeldne. Amerika og England er stadig Boksesportens egentlige Hjem, men i Tidernes Løb er den ogsaa indført i de fleste andre Lande, blandt andet i Danmark, hvor Krigsassessor Paul Petersen i December 1885 ved en Præsentation i Industriforeningen fremførte 6 Boksere. Herhjemme er det hovedsagelig Amatører, der driver Sporten, under Dansk Amatør Bokse Unions Auspicier, men i England og Amerika er det især de store Professionals-Kampe, Interessen samler sig om; der tages ofte 1/2 Million Kroner ind ved en enkelt Kamp. I Frankrig dyrkedes tidligere en Bokseart, Savade, der ogsaa tillod Anvendelse af Fødderne til Spark og Stød, men denne Gren af Nævekampen er nu fortrængt af den — ogsaa som Selvforsvar — mere praktiske engelske Boksning. Litteratur: Idrætsbogens Afsnit om Boksning.

Til menuen




Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937

Boksning, en Idræt, hvor Deltagerne mødes to og to til Kamp »paa Næverne« efter nærmere og nøje udformede Regler. Historie: De første Kapitler af Boksesportens Historie er skrevet for Aartusinder siden. Rimeligvis har den under forskellige Former været kendt fra Tidernes Morgen, for Hænderne har altid været Menneskets naturlige Vaaben. Af de legende eller alvorligere Kraftprøver er der saa i de forskellige Lande fremvokset forskellige Former for Idræt saavel hos Naturfolkene som hos de gamle Kulturfolk. I Kina har Sporten allerede for Aartusinder siden haft en betydelig Udbredelse. I Europa har Boksning ogsaa været kendt gennem meget lang Tid, I Homers Iliade, der er skrevet omkring Aar 800 før Kristus, finder man saaledes en Beskrivelse af en Boksekamp, der bliver afholdt til Ære for den faldne Patroklos. Homers Beskrivelse af Kampen er af en saadan Karakter, at den omtrent kunde gaa ind i et moderne Referat af et Boksestævne. Man læser der bl.a. følgende Linier:

Først deres vældige Næver til Dyst de løfted i Vejret,
foer saa hinanden til Livs og mænged' de dygtige Hænder,
vildt fra Kæberne lød de klaskende Drag, medens Sveden
randt ad Lemmerne ned. Da hæved' sig stærken Epeios
højt, og sin spejdende Fjende paa Kinden han slog, saa han ikke
mægted paa Ben at staa, brat segned de kraftige Lemmer.

— En Overgang synes Boksning, at have spillet en mindre Rolle, men den har utvivlsomt levet videre under forskellige Former, navnlig i England, hvor man først har haft Øje for dens opdragende Egenskaber. Den første Beretning om en regulær Boksematch efter bestemte Regler finder vi i 1681, hvor to Haandværkere - en Slagter og en Jæger - m¢dtes i Ringen. Den egentlige Grundlægger af Boksesporten var dog den engelske Fægtelærer James Figg, der ved Siden af Fægtekunsten underviste i »Nævefægtning«. Figg var selv en fremragende Bokser og, samtidig en fortræffelig Pædagog og Organisator: Han skrev ogsaa en Række Kampregler, der i visse Henseender danner Grundlaget for dem, der anvendes den Dag i Dag. I de følgende 100 Aar eller mere var England eneherskende paa Boksesportens Omraade, men efterhaanden havde Boksning ogsaa vundet Indpas i Amerika, og saa tidligt som 1811 var der blevet afholdt Titelkamp om Sværvægtsmesterskabet mellem den amerikanske Mester og den engelske Verdensmester Cribb. Englænderen vandt, ag det gjorde han i Øvrigt, hver Gang de to Landes Mestre mødtes, lige til 1882, da Sullivan, U.S.A.; vandt Sværvægtsmesterskabet til Amerika. Denne Kamp blev udkæmpet paa de bare Næver, og først en halv Snes Aar senere blev den nu anvendte polstrede Boksehandske indført. Sullivan kæmpede sin sidste Kamp paa bare Næver saa sent som i 1889, hvor han i en Kamp paa 75 (!) Omgange vandt over Jack Kilrain. Da Sullivan tre Aar senere tabte sit Mesterskab til Corbett, skete det i en Kamp, hvor der blev anvendt Boksehandsker, og vi er dermed inde i den moderne Boksesports Epoke. Den moderne Boksning: Boksning er en gammel Idræt, men ikke desto mindre har den ændret sig meget gennem Tiderne, indtil den med Boksehandskens Indførelse har fundet en Form, der sikkert vil faa Lov at staa nogenlunde uændret gennem en Aarrække. Det gælder i al Boksesport om med de Midler, Reglerne stiller til Ens Raadighed, at gøre sin Modstander ukampdygtig. Dette kan enten ske ved et Knock out Slag, der bringer Modstanderen i Gulvet i mindst 10 Sekunder, elller ved en stadig Forcering, der udmatter ham i en Grad, saa han ikke kan fuldføre Kampen, elller gennem en teknisk og taktisk »Udboksning«, der faar ham til at føle sig som den underlegne. Amerika og en Række andre Lande lægger man — saavel i Amatørboksning som i professionel Boksning — Hovedvægten paa knock out'et, hvorfor Kampen mest foregaar som en stadig Forceren paa Halvdistance og i Nærkamp. I England holder man imidlertid stadig Nævefægtningens Ideal højt og arbejder derfor stadig mest paa Distance med en fremtrædende Udnyttelse af de lige Stød. Det kan ikke nægtes, at den amerikanske Skole gennem de sidste 20–30 Aar gennemgaaende har vist sig som den mest effektive — i hvert Tilfælde for den professionelle Boksnings Vedkommende. For Amatørerne stiller Sagen sig noget anderledes. Ganske vist har ogsaa adskillige af de Boksere, der har vundet olympiske Mesterskaber, Europamesterskaber og andre fornemme Titler, været Tilhængere af den amerikanske Metode, men der findes dog stadig Lande, der trofast sværger til »den lige Venstre« som det fornemste Vaaben i the noble art of self-defence. Til disse Lande hører Danmark, hvis Amatørboksning stadig har været udpræget engelsk betonet, selv om vi naturligvis ogsaa herhjemme har haft Boksere, der arbejder efter amerikanske Principper.

En Boksekamp udkæmpes i en Ring, dvs. en kvadratisk Plads, der er afspærret med tre udstrammede, helst polstrede Tove, hvoraf det underste hænger 40 cm, det midterste 80 cm og det øverste 120 cm over Gulvet. Ringens Sidelinie kan være fra 5-7 meter. Gulvet skal være beklædt med Kanvas, Filt elller lignende. Inden Bokserne mødes i Ringen, afgøres det ved Vejning, at de tilhører samme Vægtklasse (se denne), eller, at Forskellen i Vægt dog ikke er større end forsvarligt. Derefter iføres Bokserne de Handsker, der skal anvendes. Ved professionelle Kampe anvendes der oftest Handsker af 4 eller 6 ounzers Vægt (1 ounze = cirka 31 gram), ved Amatør-Kampe anvendes mest 8 oz. Handsker. Større Handsker haves, men anvendes praktisk talt kun ved Træning. Naar Bokserne sidder kampklare i deres Hjørne, giver Tidtageren Tegn til Kampens Begyndelse ved et Slag paa en Gongong. Ved Amatørkampe kæmpes der som Regel 3X3 Minutter med et Minuts Pause mellem Omgangene. I England kæmpes dog ofte 6X2 Minutter. Professionelle Kampe bokses som Regel fra 4x3 Minutter til 15X3 Minutter (4, 6, 8, 10, 12 el. 15 Omgange, sjældent 20 Omgange) Efter at Bokserne har hilst paa hinanden ved at give hinanden Haanden, begynder Kampen. Bokserne maa kun slaa med Handskernes Knoflade, kun over Bæltestedet og kun paa Forsiden af Legemet. Nakkeslag og Nyreslag er forbudt og kan medføre Diskvalifikation. Det samme gælder de farlige »Slag under Bæltestedet« (fouls), der paa et Øjeblik kan gøre en Modstander ukampdygtig. Det er ligeledes forbudt at slaa paa en Modstander, der ligger ned, ligesom det naturligvis er forbudt at spænde Ben, at bruge Hovedet til Stød (Skaller), eller at slaa med aaben Handske eller med Handskekanten. Selv med disse Indskrænkninger bliver der dog Stød og Slag nok tilbage for den teknisk dygtige Bokser, der forstaar at variere sit Angreb. Ved Siden af selve Slag-Repertoiret (lige Stød, Sving og Hug) betyder Forsvaret (Parader, Undvigelser og Dukninger), samt Benarbejdet umaadeligt meget i en Ring. I Pausen mellem Omgangene tager Boksernes Sekundanter sig af dem, giver dem Massage, vifter »ny Luft« til dem, og giver dem gode Raad angaaende den Taktik, de bør anvende i næste Omgang. Kampen afbrydes, hvis en af Bokserne bliver slaaet ned, saa han ikke kan rejse sig, inden der er gaaet 10 Sekunder, eller hvis en Bokser kommer saa alvorligt til Skade, at han ikke kan fortsætte, hvad enten det skyldes en Haandskade eller – hvad der er hyppigst – en Beskadigelse af Øjen-Omgivelserne. Hvis en Bokser slaas ned for fuld Tælling, vinder hans Modstander paa knock out. Saafremt han tvinges til at opgive paa Grund af Beskadigelse, indføres Sejren som vundet paa teknisk knock out. Hvis Kampen gaar Tiden ud, træffes Afgørelsen om Udfaldet af tre Pointsdommere, der sidder i Ringens umiddelbare Nærhed, og som giver Points Omgang for Omgang. Resultatet findes ved simpel Addition af Points for de enkelte Omgange. Saafremt de to Boksere staar lige i Points, gives Sejren til den, der har »ført Kampen«. Points-Dommerne skal ved deres Vurdering tage Hensyn ikke alene til Antallet af Træffere, men ogsaa belønne dygtigt Forsvar, Undvigelser med mere. Selve Kampen ledes af en Kampleder, der ikke selv giver Points. Hans Opgave er det at sikre saavel Boksere som Publikum, at alt gaar reglementeret til, og han kan, uden at konferere med Dommere eller andre, tildele Advarsler eller diskvalificere en — eller begge — Boksere for Overtrædelse af Reglementet. I mange professionelle Kampe er Kamplederen ogsaa eneste Dommer, og han noterer saa umiddelbart efter Rundens dphør sine Points ned paa en Liste.

—— I ovenståaende er Boksesporten behandlet som Kampsport, men det bør dog tilføjes, at Boksning desuden har en stor og fortjent Udbredelse som Konditions-Idræt og som opdragende Idræt for Ungdommen. Baade i England og herhjemme, hvor Boksningen er indført omkring Midten af Halvfemserne, dyrkes den af mange, der aldrig tænker sig Muligheden af at gaa i en Ring. Som opdragende Idræt har den under den rigtige Vejledning stor Værdi, fordi den giver sine Dyrkere Mod, Selvsikkerhed, Koncentrations-Evne og Hurtighed m.m.
(Se Planchen Side 337.)
R.B.

Til menuen




Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

boksning, tvekamp, som udkæmpes med slag (modsat brydning), boksning foregår i en boksering (5-6 m2). Deltagerne er forsynet med polstrede handsker. Kun slag med knofladen og oven over bæltestedet er tilladt. 3 pointdommere afgør kampen, som kan vindes på points (efter bedst arbejde), på knockout (når modstanderen er slået ned og ikke på 10 sekunder er kampklar) og teknisk knockout (når kampen standses af kampleder eller læge). En amatørboksekamp går over 3 omgange à 3 minutter med 1 minuts pause mellem hver omgang, professionelle kampe kan gå over flere omgange. Boksning deles i vægtklasser. Professionel boksning: fluevægt: indtil 50 kg, bantamvægt: indtil 53,5 kg, fjervægt: indtil 57,15 kg, letvægt: indtil 61,2 kg, weltervægt: indtil 66,67 kg, mellemvægt: indtil 72,574 kg, letsværvægt: indtil 79,4 kg, og sværvægt: over 79,4 kg. Amatørboksning: fluevægt: indtil 51 kg, bantamvægt: indtil 54 kg, fjervægt: indtil 58 kg, letvægt: indtil 62 kg, weltervægt: indtil 67 kg, mellemvægt: indtil 73 kg, letsværvægt: indtil 80 kg, og sværvægt: over 80 kg.

Til menuen




Hirschsprungs konversationsleksikon, 1967

boksning (engelsk): nævekamp efter sportslige regler. Udkæmpes på en kvadratisk platform: boksering, hvis side skal være mindst 3,65 og højst 6,10 m. De polstrede handsker skal hos amatørboksere hver veje 228 g (hos professionelle 171 g). Der bokses i omgange à 3 minutter; i amatørkampe 3 omgange, i professionelle kampe op til 20. En kamp kan vindes på points, knock out, teknisk knock out eller hvis en modstander opgiver. Kamplederen sørger for at reglerne overholdes og dommerne giver points for præstationerne. Pointberegningen tager hensyn til træffere, forsvar, nærkamp og taktik samt benarbejde. Amatærboksning deles i ti vægtklasser: fluevægt indtil 51 kg, bantamvægt 54, fjervægt 57, letvægt 60, letweltervægt 63,5. letweltervægt 67, letmellemvægt 71, mellemvægt 75, letsværvægt 81, sværvægt over 81 kg.

Til menuen




1972-1981, Lademanns leksikon, 1972-1981

boksning (engelsk): nævekamp efter sportslige regler. Udkæmpes på en kvadratisk platform, bokseringen, hvis side skal være mindst 3,65 og højst 6,10 meter. De polstrede handsker skal hos amatørboksere hver veje 228 gram (hos professionelle 171 gram). Der bokses i omgange à 3 minutter; i amatørkampe 3 omgange, i professionelle kampe op til 20. En kamp kan vindes på points, knock-out, teknisk knock-out eller hvis en modstander opgiver. Kampledere sørger for, at reglerne overholdes, og dommerne giver points for præstationerne. Pointberegningen tager hensyn til træffere, forsvar, nærkamp og taktik samt benarbejde. Amatørboksning deles i ti vægtklasser: fluevægt indtil 51 kg, bantamvægt 54, fjervægt 57, letvægt 60, letweltervægt 63,5, weltervægt 67, letmellemvægt 71, mellemvægt 75, letsværvægt 81, sværvægt over 81 kg. Der er hidtil i den medicinske litteratur registreret over 300 tilfælde af død efter knock-out med hjernelæsioner til følge. Der har derfor periodevis i de senere år været tale om, at professionel boksning skulle forbydes. Et sådant forbud gælder fra 1970 i Sverige.

Til menuen




Lademann, 1982-1988

boksning (engelsk): nævekamp efter sportslige regler. Udkæmpes på en kvadratisk platform, bokseringen, hvis side skal være mindst 3,65 og højst 6,10 meter. De polstrede handsker skal hos amatørboksere hver veje 228 gram, hos professionelle 171 gram. Der bokses i omgange à 3 minutter; i amatørkampe 3 omgange, i professionelle kampe op til 20. En kamp kan vindes på points, knock-out, teknisk knock-out eller hvis en modstander opgiver. Kampledere sørger for, at reglerne overholdes, og dommerne giver points for præstationerne. Pointberegningen tager hensyn til træffere, forsvar, nærkamp og taktik samt benarbejde. Amatørboksning deles i ti vægtklasser: fluevægt indtil 51 kg, bantamvægt 54, fjervægt 57, letvægt 60, letweltervægt 63,5, weltervægt 67, letmellemvægt 71, mellemvægt 75, letsværvægt 81, sværvægt over 81 kg. Der er hidtil i den medicinske litteratur registreret over 300 tilfælde af død på grund af hjernelæsioner efter knock-out; der har derfor periodevis i de senere år været tale om, at professionel boksning skulle forbydes. Et sådant forbud gælder fra 1970 i Sverige.

Til menuen




Gyldendal tobinds leksikon, 1985

boksning: nævekamp mellem to personer; af antik oprindelse. Som beskyttelse brugtes oprindelig læderstrimler viklet om hånden, men 1743 udarbejdedes de første regler i England, som dannede grundlaget for Queensberry-reglerne, der bl.a. foreskrev brug af læderhandsker. En kamp kan afgøres på point (tre eller fem dommere i amatørboksning og ofte kun en enkelt i professionel boksning), på knock-out (hvis bokseren ikke inden for 10 sekunder kommer op), på teknisk knock-out (hvis bokseren pga. skade ikke kan fortsætte eller giver op) og ved diskvalificering. Amatørboksere er inddelt i 11 vægtklasser. Boksning er olympisk disciplin.

Til menuen




Lademanns ungdomsleksikon, 1986

Disciplin Boksning

Årstal f.Kr. Cirka 1520

Bemækninger Kan føres tilbage til den græske mytologi. De første ringregler i England 1743. Boksesporten blev underlagt Queensberry-reglerne 1867.

Til menuen




Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

boksning (engelsk): nævekamp efter sportslige regler. Udkæmpes på en kvadratisk platform, bokseringen, hvis side skal være mindst 3,65 og højst 6,10 m. De polstrede handsker skal hos amatørboksere hver veje 228 g, hos professionelle 171 g. Der bokses i omgange à 3 minutter; i amatørkampe 3 omgange, i professionelle kampe op til 20. En kamp kan vindes på points, knock-out, teknisk knock-out eller hvis en modstander opgiver. Kampledere sørger for, at reglerne overholdes, og dommerne giver points for præstationerne. Pointberegningen tager hensyn til træffere, forsvar, nærkamp og taktik samt benarbejde. Senior amatørboksning deles i 12 vægtklasser: letfluevægt indtil 48 kg, fluevægt indtil 51 kg, bantamvægt 54, fjervægt 57, letvægt 60, letweltervægt 63,5, weltervægt 67, letmellemvægt 71, mellemvægt 75, letsværvægt 81, sværvægt 91 kg, supersværvægt over 91 kg. Dansk Amatør Bokse Union (DABU) blev stiftet 1915. DABU, der er et specialforbund under DIF, havde 1995 ca. 4900 aktive medlemmer i 104 klubber.

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, 25. august 2003

Boksning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

I 1923 blev der indført tvungen lægeundersøgelse af kampboksere. Den første sorte mesterbokser i sværvægt var Jack Johnson. Han boksede professionelt i perioden 1897 til 1928.

Boksning er en af sportsgrenene på det olympiske program.

Kilder/henvisninger
    * Lexopen

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Boksning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Boksning - Wikipedia, den frie encyklopædi

Til menuen




lex.dk, aktuel

Boksning
Den Store Danske

boksning | lex.dk – Den Store Danske

Til menuen