RACISMEbegrebet fra 1810'erne til nu

Quiz – RACISME

Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.


Klik for quiz





Begrebet RACISME og dets historik

Racisme fandtes ikke for få årtier siden. Eller rettere sagt: Fænomenet gjorde, men begrebet gjorde ikke. I leksikonnerne her skal man helt op til 1972, før ordet »racisme« optræder som et leksikonopslag. Der ligger mere i det end som så – her i de senere årtier peger ordet »racisme« i tiltagende grad på menneskers sindelag og forestillinger om mennesker af anden race. For få årtier dækkede det i højere grad over, hvad folk konkret gjorde over for folk af anden race. Således afspejlet i artiklen »racediskrimination« fra Hirschsprung i 1967.

Men ikke nok med det, for i det hele taget har begrebet gennemgået en enorm ændring, så det nu ikke kun peger på forhold vedrørende menneskeracer, men stort set nu på »grupper af mennesker«.


Udvalgte leksikonartikler om begrebet RACISME

I forlængelse af ovenstående omtale gøres her opmærksom på, at en række leksikonopslag "i nærheden af" racisme er medtaget her, f.eks. racebiologi.

Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel RACISME er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.

  ¤   1816-1828, Conversations-Lexicon
  ¤   1858-1863, Nordisk Conversations-Lexicon
  ¤   1870-1878, Nordisk Conversations-Lexicon, Anden Udgave
  ¤  1892-1899, Allers Illustrerede Konversationsleksikon
  ¤   1893-1911, Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi
  ¤  1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
  ¤   1916-1924, Store Nordiske Konversations Leksikon
  ¤  1933-1937, Illustreret dansk Konversationsleksikon
  ¤  1949, Den nye Salmonsen, A-Å
  ¤  1967, Hirschsprungs konversationsleksikon
  ¤  1972-1981, Lademanns leksikon
  ¤   1982-1988, Lademann
  ¤  1985, Gyldendal tobinds leksikon
  ¤  1997, Lademanns Multimedia Leksikon
  *   2004, Wikipedia, den frie encyklopædi
  *  Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
  ~  Aktuelt, lex.dk




Conversations-Lexicon, 1816-1828

[ ingen artikel ]

Til menuen




Nordisk Conversations-Lexicon, 1858-1863

[ ingen artikel ]

Til menuen




Nordisk Conversations-Lexicon, Anden Udgave, 1870-1878

[ ingen artikel ]

Til menuen




Allers Illustrerede Konversationsleksikon, 1892-1899

[ ingen artikel ]

Til menuen




Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911

[ ingen artikel ]

Til menuen




Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

[ ingen artikel, racisme ]

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Racebiologi, nyere Betegnelse for Antropologi, hvorved man søger at begrænse denne Videnskab til, hvad der i egentlig Forstand henhører under Menneskets Naturhistorie med Udeladelse af rent kulturhistoriske Fag som Etnologi, forhistorisk Arkæologi og Lingvistik. Racebiologi bliver derved i det væsentlige ensbetydende med fysisk Antropologi, idet den dog optager i sig ikke blot Raceanatomi og -fysiologi, men ogsaa alm. Befolkningsstatistik og Sygdomsstatistik samt overhovedet alt, hvad der vedrører Menneskeslægtens eller -racernes Biologi i Modsætning til Menneskets Biologi som Enkeltvæsen. Saaledes opfattet er Racebiologi grundlagt af Auguste Comte og videre udviklet af Quetelet, men i øvrigt er dens Omraade saa stort og saa vanskeligt at afgrænse, at der endnu ikke er almindelig Enighed om Begrebet. Racebiologi arbejder i stor Udstrækning med Masseundersøgelser, hvorved den blandt andet søger at belyse Vækstforhold, lokale og temporære Forskelligheder, individuel Variabilitet og lignende Spørgsmaal, der falder uden for den almindelige Anatomis og Fysiologis Omraade (se Biometri). Ved sit Arbejde med Racernes Udvikling og indbyrdes Forhold har Racebiologi nøje Tilknytning til Arvelighedslæren, som den bidrager til ved Familieforskning. Racebiologis Arbejdsomraade kræver særlige Institutter eller Laboratorier, og saadanne findes for Eksempel i Upsala, Zürich og New York; i København har den antropologiske Komité skabt et lignende, men endnu betydeligt mindre.
S. H.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Racehygiejne kaldes den Del af den almindelige Hygiejne, som særligt beskæftiger sig med, hvad der kan opretholde Slægtens legemlige og sjælelige Sundhed i Modsætning til Individets. Navnet er misvisende, for saa vidt som Kulturlandenes stærkt blandede Befolkninger ikke kan opløses i Racer, men det foretrækkes i Tyskland og Nordeuropa for det lige saa uheldige Eugenik (se denne), og det har den Fordel, at det knytter Racehygiejne til Hygiejnens øvrige Afsnit. Spor af en Racehygiejne kan allerede paa vises hos de ældste Kulturfolk, og talrige Filosoffer har lige fra Grækerne til Kant, Schopenhauer og Nietsche beskæftiget sig med dens Tanker, men virkelige Forløbere er enkelte fremragende Læger som J. P. Frank og A. B. Morel. Den moderne Racehygiejne er grundlagt omkring 1890 af Galton i England og Schallmayer og Ploetz i Tyskland, som knyttede den til Darwinismen, idet de gik ud fra den Antagelse, at man ved passende Udvalg maatte kunne udvikle Mennesket til stedse større Fuldkommenhed og i alt Fald forebygge den Degeneration, der formentlig vilde blive Følgen af, af talrige skrøbelige Individer blev holdt i Live ved Nutidens humane Foranstaltninger og derved fik Lejlighed til at forplante sig. Racehygiejne havde i mange Aar vanskeligt ved at gøre sig gældende, fordi den ventede Degeneration rigeligt opvejedes ved Lægevidenskabens rivende Udvikling, og fordi den Maade, hvorpaa man tænkte sig Udvalget gennemført ved Sterilisering, Isolation og Ægteskabsforbud, forudsatte for store Indgreb i den personlige Frihed. Forbaabningen om, at Racehygiejne kunde udnytte Arvelighedsforskningens Resultater, skuffedes, da det efter dennes store Gennembrud ved sidste Aarhundredskifte blev nødvendigt at opgive Tanken om, at individuelt erhvervede Egenskaber kunde nedarves, og det viste sig, at de Regler, hvorefter de forsk. legemlige og sjælelige Egenskaber overføres til Afkommet, er for indviklede til, at de kan tjene til Grundlag for et rationelt Udvalg. Navnlig i Lande med ringere hygiejnisk Kultur har Racehygiejne dog haft stor Betydning for Udviklingen af en gavnlig Interesse for Folkesundheden og derved støttet Kampen mod de svære Folkesygdomme. Tuberkulose, Syfilis og Alkoholisme, ligesom den ogsaa har haft en ikke ringe Indflydelse paa Udviklingen af den sociale Lovgivning, og her ligger dens Fremtid. Efter Verdenskrigens Ophør er der rundt om i Landene vaagnet en stærk Følelse af, at der tiltrænges energiske Forholdsregler for at afværge Følgerne af den voldsomme Forøgelse af Folkemængden, som Hygiejnens store Fremskridt har medført, og af de store sociale Forskydninger, som den i alle mere kultiverede Lande, og da særligt i de højere Samfundslag, stærkt aftagende Fødselshyppighed vil medføre. Staternes Velfærd kræver nu mere end nogen Sinde den højest mulige Udvikling af de enkelte Individers Kvalitet, som maa søges opretholdt ved fortsat hygiejnisk Omsorg for Afkommet, men videre kan Racehygiejne ikke komme. Al Hygiejne er i Virkeligheden Racehygiejne, og de Forsøg paa fortrinsvis at udvikle en enkelt Race, som i flere Lande har givet Racehygiejne en ensidig nationalistisk Karakter, kan kun vanskeliggøre det nødvendige internationale Samarbejde, og dermed hele Udviklingen. Racehygiejne har hidtil fundet den frodigste Jordbund i de Forenede Stater, hvor den bl. a. har tjent til Støtte for Indvandringspolitikken; i Tyskland har den et antisemitisk Anstrøg, og den er overhovedet i de forskellige Lande stærkt præget af de herskende socialpolitiske Forhold.
(Litt.: S. J. Holmes, A Bibliography of Eugenics [Berkeley 1924]; bedste nyere Haandbog: Fritz Lenz, »Menschliche Auslese u. Rassenhygiene« [Leipzig 1923]).
S. H.

Til menuen




Store Nordiske Konversations Leksikon, 1916-1924

[ ingen artikel, racisme ]

Til menuen




Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937

[ ingen artikel, racisme ]

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

Racebiologi, Læren om Menneskeracernes (se denne) Livsytringer, i det væsentlige det samme som fysisk Antropologi eller Antropologi i snævrere Forstand. Racebiologi omfatter således ikke blot Racernes Anatomi og Fysiologi, men ogsaa Læren om deres Variabilitet og Vækstforhold, deres Levedygtighed (Frugtbarhed) og Dødelighed, deres Forhold ved Krydsning og over for Livsvilkaarene, saasom Klima og Ernæring, deres Sygdomme og overhovedet Læren om alt, hvad der adskiller Racerne fra hverandre, med Undtagelse af Sprog, Sæder, Skikke og Samfundsforhold, der ligesom den forhistoriske Arkæologi falder ind under Antropologi i videre Forstand. Racebiologi. er for saa vidt et ganske klart afgrænset Begreb, men Ordet har dog endnu ikke kunnet fortrænge det mindre bestemte Antropologi, jfr. denne Artikel, endvider Eugenik og Bastard.
S.H.

Til menuen




Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

[ ingen artikel, racisme ]

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

'racebiologi', lære om de forskellige menneskeracers livsytringer. Er nøje sammenknyttet med antropologi, arvelighedslære og familieforskning.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racedannelse, biologi, tager sin begyndelse, når hyppigheden af et eller nogle gener i en part af en population på grund af afstands- eller anden isolation bliver forskellig fra, hvad den er i andre parter, racedannelses første stadium er opdelingen af populationen i stammer og denne opdeling sker, når individerne ikke længer uhindret kan vælge partnere bl. de øvrige, men holder sig til de nærmere omgivelser. Herved vil der automatisk ske et tab af arvefaktorer, som ikke kommer i funktion i det til deres hyppighed svarende antal, og dette medfører en tilfældig ændring af gruppens gennemsnitstype. Med tiden vil gruppen eller den ny race få sit særpræg. Samtidig vil der i naturen, hvis talen er om vilde dyr og planter, ske en selektion, således at der danner sig kårbestemte klimaracer (f. eks. provenienstyper af skovtræer).

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racehygiejne, det samme som eugenik.

Til menuen




Hirschsprungs konversationsleksikon, 1967

[ ingen artikel, racisme ]

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

'racediskrimina'tion: forskelsbehandling af indbyggerne i en stat på grund af reelle eller formentlige racemæssige forskelle, hvor især hudfarven ofte er afgørende. Racediskrimination kendes langt tilbage i historien, især jøderne har ofte lidt under den. Racediskrimination kulminerede med nationalsocialismen under 2. Verdenskrig, hvor cirka 6 millioner jøder blev udryddet. *antisemitisme. Efter 2. Verdenskrig konstateredes racediskrimination især i USA og Sydafrikanske Republik, over for de farvede. I USA ophævedes negerslaveri 1863, og negrene skulle derefter have fulde borgerrettigheder, men racediskrimination gav sig bl. a. udslag i at man nægtede dem valgret og gav dem dårligere betingelser med hensyn til undervisning og uddannelse, boligforhold, sundhedsvæsen m. v. Der har f. eks. været adskillelse af hvide og farvede i skoler og busser, hvilket har medført, at negrene blev holdt på et socialt ringere niveau i samfundet. Disse forhold har bl.a. præsidenterne John F. Kennedy og Lyndon B. Johnsen søgt at gøre en ende på ad lovgivningens vej. I Sydafrikanske Republik har det hvide mindretal gennemført en apartheid-politik over for de farvede, hvorved disse bl. a. afskæres fra ytringsfrihed og højere uddannelse. FNs Erklæring om Menneskerettighederne fastslår, at racediskrimination ikke må finde sted, hvilket i nogen grad har påvirket verdensopinionen.

Til menuen




Lademanns leksikon, 1972-1981

racisme (fransk): teori om, at menneskeracerne bør holdes adskilt fra hinanden eller være uligeberettigede. Racisme er ofte blot baseret på en ubestemt utryghed og modvilje mod det fremmedartede. Når den udformes pseudovidenskabeligt eller politisk, bliver den til raceideologi. Racismens praktiske udslag er racediskrimination.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

race [rɑ•sə] (italiensk): ...
[...]
racediskrimination: forskelsbehandling af mennesker på grund af en virkelig eller indbildt raceforskel. Racediskrimination er en underafdeling af den meget almindelige xenofobi, dvs. frygt og afsky for fremmede. Xenofobi kan opleves i det små og dagligdags. Når den fremmede er tydeligt afvigende af udseende, navnlig hudfarve, må xenofobien betegnes racehad, og den kan antage uhyggwlig styrke. – Racediskrimination hviler således på en meget udbredt menneskelig tilbøjelighed og kan spores så langt tilbage, historien rækker. Israelitterne var udsat for grov diskrimination i Ægypten i 2. artusind før Kristus (2. Mosebog), og fra 6. årh. før Kristus til i dag, er jødernes historie en kæde af beretninger om undertrykkelse og forfølgelse (antisemitisme), hvor de levede i diaspora (adsplittelsen) som et fremmedartet mindretal. En mindelse om en anden racediskrimination i tidlig middelalder ligger i, at folkenavnet slaver på romanske og germanske sprog betyder træl. Mest udpræget racemæssig er den diskriminering af negre, som kan spores i oldtid og middelalder, men tog enormt omfang med slavehandelen fra 16. århundrede. Det var en udbredt mening, at den negride race var mindreværdig, navnlig med hensyn til intelligens og moral, og man gjorde talrige forsøg på at bevise det ud fra forskellige naturvidenskaber, samfundslære og teologi. Nogle steder var der modstand mod mission blandt negrene. I løbet af 19. århundrede forbød alle europide stater slavehandelen, men racediskriminationen f.eks. i USA gav sig bl.a. udslag i, at man mægtede negrene valgret og gav dem dårligere betingelser med hensyn til undervisning og uddannelse, boligforhold, sundhedsvæsen m.m. Der har f.eks. været adskillelse af hvide og farvede i skoler og busser, hvilket har medført, at negrene blev holdt på et socialt ringere niveau i samfundet. 1954 fastslog USAs højesteret, at racediskrimination strider mod forfatningen. Forbudet mod adskillelse vakte heftig modstand i Sydstaterne (Little Rock 1957), og præsidenterne Eisenhower, Kennedy og Johnson måtte på forskellige måder følge rettens initiativ op. Den praktiske gennemførelse af den lovbestemte ligeberettigelse er en langsom proces; derfor er ligeretsforkæmpere som Luther King siden 1966 blevet forkætret af militante bevægelser som Black Muslims og Black Panthers. – I Sydafrikanske Republik har det hvide mindretal gennemført en apartheid-politik over for de farvede, hvorved disse afskæres fra bl.a. ytringsfrihed og højere uddannelse. FNs erklæring om menneskerettighederne fastslår, at racediskrimination ikke må finde sted, hvilket i nogen grad har påivirket verdensopinionen. Erklæringen blev 1965 uUddybet i en særlig konvention mod racediskrimination. – Racisme er ikke noget rent europidt fænomen. Kineserne betragtede tidligere europæere som underlødige. I Indien findes en ældgammel spænding mellem lysere og mørkere folk. I det sidste tiår har der været grov diskrimination flere steder i Sydøstasien mod kinesere og i Østafrika mod indere, europæere og arabere. - Danskerne var som koloniherrer hverken værre eller bedre end andre folk. I selve Danmark var fremmedelementerne (jøder og tatere) lidet iøjnefaldende, og man tillod sig en del selvretfærdighed på andre landes bekostning. Grønlændere og ,gæstearbejdere kan imidlertid bevidne, at mange danskere øver racediskrimination; – racediskriminationslovene: betegnelse for to love af 1971. Efter den ene lov straffes den, der oftentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller andre meddelelser, ved hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro; straffen er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Efter den anden lov straffes den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, og den, der nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden; straffen er bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Racediskriminationslovene blev gennemført for at muligøre en dansk ratifikation af FNs konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. De rammer blandt andet afvisning af personer med anden hudfarve fra restauranter, hoteller og biografer; – racehygiejne: anden betenelse for eugenik; – racekreds: en gruppe racer, der tilsammen udgør en art: f.eks. mennesket, der under et tilhører arten Homo sapiens, men er opdelt i adskillige racer.

Til menuen




Lademann, 1982-1988

racisme (fransk): teori om, at menneskeracerne bør holdes adskilt fra hinanden eller være uligeberettigede. Racisme er ofte blot baseret på en ubestemt utryghed og modvilje mod det fremmedartede. Når den udformes pseudovidenskabeligt eller politisk, bliver den til raceideologi, se dette. Racismens praktiske udslag er racediskrimination, de dette.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racediskrimination: forskelsbehandling af mennesker på grund af en virkelig eller indbildt raceforskel. Racediskrimination er en underafdeling af den meget almindelige xenofobi, det vil sige frygt og afsky for fremmede. Xenofobi kan opleves i det små og dagligdags. Når den fremmede er tydelig afvigende af udseende, navnlig hudfarve, må xenofobien betegnes racehad, og den kan antage uhyggelig styrke. I så fald udarter den til raceforfølgelse og i nogle tilfælde folkemord. Når racediskrimination ikke er spontan, men bygger på en politisk eller (pseudo)videnskabelig opfattelse, er der tale om raceideologi, se dette. Racediskrimination hviler således på en meget udbredt menneskelig tilbøjelighed og kan spores så langt tilbage, historien rækker. Israelitterne var udsat for grov diskrimination i Ægypten i 2. årtusind før Kristus (2. Mosebog), og fra 6. århundrede før Kristus til i dag er jødernes historie en kæde af beretninger om undertrykkelse og forfølgelse (antisemitisme), hvor de levede i diaspora (adsplittelsen) som et fremmedartet mindretal. En mindelse om en anden racediskrimination i tidlig middelalder ligger i, at folkenavnet slaver på romanske og germanske sprog betyder træl. Mest udpræget racemæssig er den diskriminering af negre, som kan spores i oldtid og middelalder, men tog enormt omfang med slavehandelen fra 16. århundrede. Det var en udbredt mening, at den negride race var mindreværdig, navnlig med hensyn til intelligens og moral, og man gjorde talrige forsøg på at bevise det ud fra forskellige naturvidenskaber, samfundslære og teologi. Nogle steder var der modstand mod mission blandt negrene. I løbet af 19. århundrede forbød alle europide stater slavehandelen; men racediskriminationen for eksempel i USA gav sig bl.a. udslag i, at man nægtede negrene valgret og gav dem dårligere betingelser med hensyn til undervisning og uddannelse, boligforhold, sundhedsvæsen med mere. Der har f.eks. været adskillelse af de hvide og farvede i skolerne og busserne, hvilket har medført, at negrene blev holdt nede på et socialt ringere niveau i samfundet. 1954 fastslog USAs højesteret, at al racediskrimination strider mod forfatningen. Forbudet mod adskillelse vakte heftig modstand i Sydstaterne, og præsidenterne Eisenhower, Kennedy og Johnson måtte på forskellige måder følge rettens initiativ op. Den praktiske gennemførelse af den lovbestemte ligeberettigelse er en langsom proces; derfor er ligeretsforkæmpere som Luther King siden 1966 blevet forkætret af militante bevægelser som Black Muslims og Black Panthers. I Sydafrikanske Republik har det hvide mindretal gennemført en apartheidpolitik over for negre, asiater og farvede, hvorved disse afskæres fra blandt andet ytringsfrihed og højere uddannelse. FNs erklæring om menneskerettighederne fastslår, at racediskrimination ikke må finde sted, hvilket i høj grad har påvirket verdensopinionen. Denne erklæring blev 1965 uddybet i en særlig konvention mod racediskrimination. I Danmark indførtes 1971 racediskriminationslovene, se dette. Racisme er ikke noget rent europidt fænomen. Kineserne betragtede tidligere europæere som underlødige. I Indien findes en ældgammel spænding mellem lysere og mørkere folk. I de sidste tiår har der været grov diskrimination flere steder i Syd-Øst-Asien mod kinesere og i Østafrika mod indere, europæere og arabere. Danskerne var som koloniherrer hverken værre eller bedre end andre folk. I selve Danmark var fremmedelementer som jøder og tatere lidet iøjnefaldende, og man tillod sig en del selvretfærdighed på de andre landes bekostning. Grønlændere og gæstearbejdere kan imidlertid bevidne, at mange danskere øver racediskrimination. I 1980erne kom det til mange verbale og korporlige overfald på folk af fremmed race, og 1985 tilspidsede situationen sig ved ankomsten af talrige flygtninge fra Nær- og Mellemøsten, folk, der flygtede fra politisk, religiøs eller ligefrem racemæssig forfølgelse. Der var alvorlige optøjer, og mange racefanatikere ytrede sig åbenlyst eller anonymt. Samtidig afsløredes det, at visse virksomheder drev racediskrimination ved ansættelser.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racediskriminationslovene: to love af 9. juni 1971. Efter den ene lov, som ændrer formuleringen af straffelovens § 266 b, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro; straffen er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Efter den 2. lov straffes den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve og nationale eller etniske oprindelse eller tro nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, og den, der nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden; straffen er bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Racediskriminationslovene blev gennemført for at muliggøre den danske ratifikation af FNs konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af racediskrimination. De rammer blandt andet afvisning af personer med anden hudfarve fra restauranter, hoteller og biografer.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racehygiejne: se eugenik.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racedideologi: betegnelse for systemer af anskuelser, begreber og ideer, gående ud på at fremhæve visse racer fremfor andre, hvorfor de ofte også går ind for racediskrimination og -adskillelse. I 19. århundrede søgte adskillige raceteoretikere at skabe en berettigelse for vesteuropæerne til at gøre sig til herrer over påstået racemæssigt mindreværdige folk. På grundlag af en række systematiske overensstemmelser mellem de indoeuropæiske sprogs grammatiske opbygning og ordforråd udarbejdede omkring midten af 19. århundrede blandt andet den tyske antropolog August Schleicher hypotesen om, at de forskellige indoeuropæiske sprog var forgreninger, der var udgået fra et fælles ursprog, og som en logisk konsekvens heraf udvikledes teorier om indoeuropæerne som det urfolk, der havde talt ursproget. Dels ad arkæologisk, dels ad sprogvidenskabelig vej har man siden forsøgt at belyse disse indoeuropæeres race, kultur, samfund og religion samt den kronologiske og geografiske placering af deres urhjem og tidligste vandringer. Teorierne om en indoeuropæisk racemæssig enhed savner imidlertid enhver videnskabelig underbygning, hvilket også gælder forestillingerne om, at specielt den nordiske (germanske) eller ariske race skulle være identisk med den indoeuropæiske, således som det er blevet hævdet af nazistiske raceteoretikere. Som sammenfattende motivering af nazisternes intentioner blev der i en række skrifter, vigtigst Hitlers Mein Kampf (1925-27), opbygget en pseudobiologisk teori om racernes kamp. Ifølge den nazistiske verdensanskuelse blev folkene opdelt efter race og raceblanding, idet dette betragtedes som grundlaget for deres karakteristiske egenskaber og værdi. Øverst placeredes arierne og først blandt disse den germanske eller nordiske race. Som denne races modsætning stod jøderne, og det hævdedes, med baggrund i sionismens ideologi, at der herskede en jødisk verdenssammensværgelse, hvis redskaber var kommunismen eller marxismen, den internationale lånekapital eller højfinans samt pressen. Folket forklaredes som et produkt af race og den jord, det beboede, Blut und Boden-teorien, nationen som et produkt af folket og en national idé. Følgelig krævedes racehygiejne, hvis yderste konsekvens under 2. verdenskrig blev udryddelsen af millioner af jøder og andre, samt landudvidelser og den nationale idés totale dominans. Allerede ved Nurnberg-lovene 1935 blev jøderne i Tyskland frataget deres borgerlige rettigheder, og fra 1942 iværksattes massedeportationer og -drab (Endlösung der Judenfrage). I USA har negrene og andre farvede helt op i moderne tid lidt under en mere eller mindre officiel racepolitik, blandt andet frembåret af yderliggående bevægelser som Ku-Klux-Klan, hvilket modsat er blevet imødegået af organisationer som Red Power og Black Power, der, ofte med utraditionelle midler, har søgt at styrke indianernes og de sortes selvbevidsthed. Siden 2. verdenskrig har raceideologier dog været mest udtalt i Sydafrikanske Republik og den der førte apartheidpolitik, som er baseret på den europæiske elites udførlige teorier til berettigelse af raceadskillelse. Ifølge disse består der så omfattende og afgørende forskelle mellem mennesker af forskellige racer, at de ikke er i stand til at samleve og samarbejde på vilkår, der er tilfredsstillende for nogen af parterne. Dette begrundes enten ud fra Bibelen eller på grundlag af påstået naturvidenskabelig erkendelse. Talrige filantropiske organisationer og tidligere blandt andet Folkenes Forbund og siden 1945 især FN betragter det som en væsentlig opgave at bekæmpe enhver form for racefordom.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racekreds: en gruppe racer, der tilsammen udgør en art; for eksempel mennesket, der under ét tilhører argen Homo Sapiens, men er opdelt i adskillige racer.

Til menuen




Gyldendal tobinds leksikon, 1985

racisme: troen på visse racers overlegenhed og medfødte ret til at herske. Berygtet er Hitlers pseudo-biologiske teori om racernes kamp og de såkaldte arieres særlige værdifuldhed i modsætning til jøderne.

Til menuen




Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

racisme (fransk): teori om, at menneskeracerne bør holdes adskilt fra hinanden eller være uligeberettigede. Racisme er ofte blot baseret på en ubestemt utryghed og modvilje mod det fremmedartede. Når den udformes pseudovidenskabeligt eller politisk, bliver den til raceideologi. Racismens praktiske udslag er racediskrimination.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racediskrimination: forskelsbehandling af mennesker på grund af en virkelig eller indbildt raceforskel. Racediskrimination er en underafdeling af den meget almindelige xenofobi, dvs. frygt og afsky for fremmede. Xenofobi kan opleves i det små og dagligdags. Når den fremmede er tydelig afvigende af udseende, navnlig hudfarve, må xenofobien betegnes racehad, og den kan antage uhyggelig styrke. I så fald udarter den til raceforfølgelse og i nogle tilfælde folkemord. Når racediskrimination ikke er spontan, men bygger på en politisk eller (pseudo)videnskabelig opfattelse, er der tale om raceideologi. Racediskrimination hviler således på en meget udbredt menneskelig tilbøjelighed og kan spores så langt tilbage, historien rækker. Israelitterne var udsat for grov diskrimination i Ægypten i 2. årtusind før Kristus. (2. Mosebog), og fra 6. århundrede før Kristus til i dag er jødernes historie en kæde af beretninger om undertrykkelse og forfølgelse (antisemitisme), hvor de levede i diaspora (adsplittelsen) som et fremmedartet mindretal. En mindelse om en anden racediskrimination i tidlig middelalder ligger i, at folkenavnet slaver på romanske og germanske sprog betyder træl. Mest udpræget racemæssig er den diskrimination af negre, som kan spores i oldtid og middelalder, men tog enormt omfang med slavehandelen fra 16. årh. Det var en udbredt mening, at den negride race var mindreværdig, navnlig med hensyn til intelligens og moral, og man gjorde talrige forsøg på at bevise det ud fra forskellige naturvidenskaber, samfundslære og teologi. Nogle steder var der modstand mod mission blandt negrene. I løbet af 19. århundrede forbød alle europide stater slavehandelen; men racediskriminationen f.eks. i USA gav sig bl.a. udslag i, at man nægtede negrene valgret og gav dem dårligere betingelser med hensyn til undervisning og uddannelse, boligforhold, sundhedsvæsen m.m. Der har f.eks. været adskillelse af de hvide og farvede i skolerne og busserne, hvilket har medført, at negrene blev holdt nede på et socialt ringere niveau i samfundet. 1954 fastslog USAs højesteret, at al racediskrimination strider mod forfatningen. Forbudet mod adskillelse vakte heftig modstand i Sydstaterne, og præsidenterne Eisenhower, Kennedy og Johnson måtte på forskellige måder følge rettens initiativ op. Den praktiske gennemførelse af den lovbestemte ligeberettigelse er en langsom proces; derfor blev ligeretsforkæmpere som Martin Luther King forkætret af militante bevægelser som Black Muslims og Black Panthers. I Sydafrikanske Republik gennemførte det hvide mindretal en apartheidpolitik over for negre, asiater og farvede; men med valget 1994 om en ny forfatning afskaffedes apartheid officielt. FNs erklæring om menneskerettighederne fastslår, at racediskrimination ikke må finde sted, hvilket i høj grad har påvirket verdensopinionen. Denne erklæring blev 1965 uddybet i en særlig konvention mod racediskrimination. I Danmark indførtes 1971 racediskriminationslovene. Racisme er ikke noget rent europidt fænomen. Kineserne betragtede tidligere europæere som underlødige. I Indien findes en ældgammel spænding mellem lysere og mørkere folk. Danskerne var som koloniherrer hverken værre eller bedre end andre folk. I selve Danmark var fremmedelementer som jøder og tatere lidet iøjnefaldende, og man tillod sig en del selvretfærdighed på de andre landes bekostning. Grønlændere og gæstearbejdere kan imidlertid bevidne, at mange danskere øver racediskrimination. Fra 1980erne har Danmark ligesom mange andre lande i Europa fået problemer med de tilstrømmende flygtninge fra Asien, Afrika og Østeuropa, herunder det tidligere Jugoslavien. Racister, ikke mindst i Tyskland, har øvet vold og brandstiftelse mod asylsøgere og flygtningecentre; bl.a. i Solingen, hvor brandstiftere maj 1993 dræbte fem tyrkiske kvinder. Juli samme år begrænsede Forbundsdagen den grundlovssikrede asylret.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

raceideologi: betegnelse for systemer af anskuelser, begreber og ideer, gående ud på at fremhæve visse racer fremfor andre, hvorfor de ofte også går ind for racediskrimination og -adskillelse. I 19. årh. søgte adskillige raceteoretikere at skabe en berettigelse for vesteuropæerne til at gøre sig til herrer over påstået racemæssigt mindreværdige folk. På grundlag af en række systematiske overensstemmelser mellem de indoeuropæiske sprogs grammatiske opbygning og ordforråd udarbejdede omkring midten af 19. årh. bl.a. den tyske antropolog August Schleicher hypotesen om, at de forskellige indoeuropæiske sprog var forgreninger, der var udgået fra et fælles ursprog, og som en logisk konsekvens heraf udvikledes teorier om indoeuropæerne som det urfolk, der havde talt ursproget. Dels ad arkæologisk, dels ad sprogvidenskabelig vej har man siden forsøgt at belyse disse indoeuropæeres race, kultur, samfund og religion samt den kronologiske og geografiske placering af deres urhjem og tidligste vandringer. Teorierne om en indoeuropæisk racemæssig enhed savner imidlertid enhver videnskabelig underbygning, hvilket også gælder forestillingerne om, at specielt den nordiske (germanske) eller ariske race skulle være identisk med den indoeuropæiske, således som det er blevet hævdet af nazistiske raceteoretikere. Som sammenfattende motivering af nazisternes intentioner blev der i en række skrifter, vigtigst Hitlers Mein Kampf (1925-27), opbygget en pseudobiologisk teori om racernes kamp. Ifølge den nazistiske verdensanskuelse blev folkene opdelt efter race og raceblanding, idet dette betragtedes som grundlaget for deres karakteristiske egenskaber og værdi. Øverst placeredes arierne og først blandt disse den germanske eller nordiske race. Som denne races modsætning stod jøderne, og det hævdedes, med baggrund i zionismens ideologi, at der herskede en jødisk verdenssammensværgelse, hvis redskaber var kommunismen eller marxismen, den internationale lånekapital eller højfinans samt pressen. Folket forklaredes som et produkt af race og den jord, det beboede, Blut und Boden-teorien, nationen som et produkt af folket og en national idé. Følgelig krævedes racehygiejne, hvis yderste konsekvens under 2. verdenskrig blev udryddelsen af millioner af jøder og andre, samt landudvidelser og den nationale idés totale dominans. Allerede ved Nürnberg-lovene 1935 blev jøderne i Tyskland frataget deres borgerlige rettigheder, og fra 1942 iværksattes massedeportationer og -drab ( Endlösung der Judenfrage). I USA har negrene og andre farvede helt op i moderne tid lidt under en mere eller mindre officiel racepolitik, bl.a. frembåret af yderliggående bevægelser som Ku-Klux-Klan, hvilket modsat er blevet imødegået af organisationer som Red Power og Black Power, der, ofte med utraditionelle midler, har søgt at styrke indianernes og de sortes selvbevidsthed. Siden 2. verdenskrig har raceideologier dog været mest udtalt i Sydafrikanske Republik og den dér førte apartheidpolitik, som er baseret på den europæiske elites udførlige teorier til berettigelse af raceadskillelse. Ifølge disse består der så omfattende og afgørende forskelle mellem mennesker af forskellige racer, at de ikke er i stand til at samleve og samarbejde på vilkår, der er tilfredsstillende for nogen af parterne. Dette begrundes enten ud fra Bibelen eller på grundlag af påstået naturvidenskabelig erkendelse. Talrige filantropiske organisationer og tidligere bl.a. Folkenes Forbund og siden 1945 især FN betragter det som en væsentlig opgave at bekæmpe enhver form for racefordom.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

racehygiejne: se eugenik.

, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '

euge'nik [öu-] (græsk): arvehygiejne; foranstaltninger for at påvirke menneskematerialet i gunstig retning, enten ved at hindre, at arvelige defekter breder sig (negativ eugenik) eller ved at fremme udbredelsen af ønskelige arvelige egenskaber (positiv eugenik). Den negative udgår fra det forhold, at en række sygdomme hos mennesket er arvelige; de søges standset i deres udbredelse, dels ved at man hindrer de syge og eventuelt raske bærere af arvefaktorer til sygdommen i at få børn, dels ved at man fraråder ægteskab mellem personer fra familier, hvor den arvelige lidelse er konstateret. I dansk lovgivning findes visse eugeniske bestemmelser, bl.a. i ægteskabsloven og loven om svangerskabsafbrydelse. Positiv eugenik omfatter fremme af ægteskaber mellem mennesker med særlig fremragende egenskaber, men afvises almindeligvis som uetisk. Praktiseredes i Nazi-Tyskland.

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, 13. januar 2004

Racisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Racisme refererer til overbevisninger der fører til negativ forskelsbehandling folk på basis af deres opfattede race, som i snævert forstand kun betyder biologisk race, men i bredt forstand kan omfatte etnisk herkomst i generelt og dermed ofte også kultur og religion.

    * Racedismrimination
    * Den nationsocialistiske racelære.

Racismeparagraffen

Racismeparagraffen er en populær betenelse for straffelovens paragraf 266 b.

- - - - - - - - - - - - - - -
    PARAGRAF

    Lovbekendtgørelse nr 648 af 12/8/1997:

    Straffeloven
    Kapitel 27: Freds- og ærekrænkelser
    § 266b
    Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
    Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

- - - - - - - - - - - - - - -

Se iøvrigt:

    * Diskrimination
    * Etnicitet
    * Xenofobi

- - - - - - - - - - - - - - -

Kilder/henvisninger
    * Lexopen

Til menuen



Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Racisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Racisme - Wikipedia, den frie encyklopædi

Til menuen




lex.dk, aktuel

racisme
Den Store Danske

racisme | lex.dk – Den Store Danske

Til menuen